Man kan roligt sige, at DeLorean Motor Co. er i fuld sving med at rydde overskrifter og skabe hype: De har netop meldt ud, at de vil sætte en af de mest ikoniske biler fra populærkulturen i produktion igen: Den originale DeLorean DMC-12.
I sidste uge annoncerede den amerikanske bilproducent, at de er ved at gøre klar til det gigantiske comeback, der vil ske i 2017. Planen er at lave 300 nye modeller af bilen, som Marty McFly udødeliggjorde i ‘Back to the Future’.
DeLorean Motor Company har netop lanceret en reklamefilm med titlen ‘Lucky Coin’ for at skrue hypen helt op.
De nye DeLorean-modeller kan komme til verden takket være loven om ‘Low Volume Motor Vehicle Manufacturers Act’. Den gør det lovligt for bilproducenter at genskabe biler, der er over 25 år gamle, som ikke behøver leve op til de samme standarder som i dag.
Det er firmaet DeLorean Motor Company of Texas, der sætter bilerne i produktion, og det var dem, der i 1997 købte de originale dele af det oprindelige DeLorean-firma. Ifølge deres pressemeddelelse er der nok dele til at bygge 300 biler. Og lige så vigtigt: Bilentusiaster verden over har selvfølgelig bemærket, at de nok vil blive bygget af de originale dele.
DeLorean har oplyst til jalopnik.com, at de i øjeblikket kigger på leverandører af motor, men endnu ikke har fundet den rette. Der er dog en favorit, en V6-motor der yder 3-400 hk. Rygter siger, at leverandøren er japansk. Uanset hvad vil den kraftigere motor være en væsentlig forbedring i forhold til den oprindelige V6, der var noget tam i sværen til den tunge bil.
At købe en DeLorean bliver en rejse tilbage i tiden. Desværre ikke frem, da firmaet er løbet tør for Flux Capacitatorer
En sjælden gang er der en af de originale Delorean til salg i Danmark