Af Ebbe Sommerlund

– Jeg gider ikke benzinbiler. – Der sker ingenting, når man træder på speederen i en benzinbil. Det er udsagn jeg ofte hører, når talen falder på, hvorfor de har valgt en dieselbil.

Men er en dieselbil egentlig hurtigere end en benzinbil?

Svaret er nej, og ja. Det kræver i hvert fald lidt mere forklaring, for så entydigt kan man ikke sætte sammenligningen op.

Hvis man kigger på data-ark og sammenligner accelerationen mellem en dieselbil med 150 hk og en tilsvarende benzin-bil med det samme antal heste, så vil benzinbilen typisk være hurtigst fra 0-100 km/t. Men sådan føles den ikke i hverdagen – og hvorfor egentlig ikke?

Forklaringen findes i momentkurven, der viser hvor mange kræfter motoren har ved et givent omdrejningstal – for mens benzinmotoren uden turbo skal have mange omdrejninger før den leverer sin effekt, så har mange dieselmotorer 90 pct. af sine kræfter allerede ved 2.000 o/min.

Her er forskellen til benzin uden turbo ret stor – en 2,0  150 hk benzin uden turbo har ofte kun 40 hk ved 2.000 o/min, mens en 150 hk diesel nemt kan have det dobbelte. Da de fleste ikke kører en benzinbil op i omdrejninger, så vil du kun udnytte 40 hk, mens du i en tilsvarende dieselbil vil udnytte langt mere.

Ved maksimal acceleration fra 0-100 km/t kommer benzinbilen op i omdrejninger og den trækker faktisk bedre mellem 3.-6.000 o/min, mens en dieselbil primært trækker godt mellem 2.000 og 4.000 o/min – en benzinbil har dermed et bredere område, hvor den trækker, og set samlet giver det en bedre ydelse – det er bare ikke sådan, man kører bil til hverdag. De fleste gider ikke høre på en larmende motor, og derfor holder vi omdrejningerne nede, hvilket også er bedre for økonomien. Og når omdrejningerne er lave, så er dieselmotoren bedre end benzinmotoren – især hvis benzinmotoren ikke har turbo.

Benzinbiler med turbo udligner regnestykket

Hvis man så kigger på benzinmotorer med turbo ændrer billedet sig lidt eller meget afhængig af tuningsgraden. Med en turbolader kan der trækkes langt flere hestekræfter ud af motoren – også ved lave omdrejninger. Alligevel er det ikke usædvanligt, at høre om ejere af benzinbiler med turbo, der savner bundtrækket i deres dieselbil. Til det kan jeg bare sige, at de skulle have valgt en større motor. For det er der forklaringen ligger.

Hvis man sammenligner en 150 hk turbobenzin med en 150 hk turbodiesel, så vil en dieselbil ofte føles hurtigere – det skyldes faktisk, at en benzinmotor med 150 hk ofte vil have et meget mindre slagvolumen – en 150 hk diesel er lige for tiden ofte en 2,0, mens en 150 hk turbobenzin ofte er en 1,4, måske en 1,6 – og her kommer fysikken ind – jo større stemplerne er, jo mere moment får du ud af motoren ved lave omdrejninger.

Turbo-lader gør underværker for momentet, det er den du ser i midten, der ligner en snegl.

Hvis vi ser på Volkswagen, så har 1,4 TSI 150 hk og et moment på 250 Nm ved 1.500 o/min. En 2,0 TDI har 150 hk, men et moment på 340 Nm ved 1.750 o/min.

Hvis vi omregner de tal til hk, så ser vi, at en 1,4 TSI har 52 hk ved 1.500 o/min, mens en 2,0 TDI har 83 hk ved 1.750 o/min – derfor føles det som om dieselbilen er hurtigere – fordi den er hurtigere i de lave omdrejninger, hvor vi ofte befinder os. 0-100 km/t-tiden, så er 1,4 TSI faktisk lidt hurtigere – det skyldes nok primært, at dieselbilen vejer ca. 80 kg mere.

Hvis vi kigger på en 2,0 TSI altså en benzinturbo, så kan den fx have 220 hk og et moment på 350 Nm ved 1.500 o/min. Omregnet er det 73 hk ved 1.500 o/min (og mindst 86 hk ved 1.750 o/min), så med samme slagvolumen, kan man sagtens hente samme moment ud af en benzinbil. Så hvis du mangler moment, så er det bare fordi din motor er for lille eller at tuningsgraden er for lav.

For der er faktisk en vigtig faktor her. Det hele handler naturligvis også om fabrikkernes tuning af motoren. Mange moderne biler med turbo kunne godt levere mere effekt ved lave omdrejninger, men er begrænset, fordi det er et stort moment ved lave omdrejninger, der ødelægger koblinger og trækaksler.

Tuningen afgør sagen

Bilfabrikkerne arbejder alligevel hele tiden på at lave flere kræfter ved lave omdrejninger, fordi det er der vi har brug for dem. Flere turbobenzinere har det maksimale moment ved 1.400 o/min, så der findes masser af benzinbiler med et godt moment – det er bare nemmere at hente ud af en diesel uden at brændstoføkonomien går fløjten.

Når vi kommer lidt op i slagvolumen – fx en tre-liters diesel, så begynder benzinmotorerne at have svært ved at følge med på momentet – fx har den nye 3.0 i Jaguar XF 700 Nm og 300 hk – den har altså mere bundtræk end Jaguar F-type R med en fem-liters V8 – den yder så noget mere nemlig 550 hk, men det maksimale moment er på 680 Nm.

Så hvis du ønsker en bil der føles hurtig, så skal du gå efter et højt moment – mindst 240 Nm og gerne over 300 Nm. Hvis man skal sammenligne motorers evne til at trække ved lave omdrejninger, så er det værd at se på det maksimale moment – det fortæller rigtig meget om, hvor hårdt bilen kan trække uden du skal piske den op i omdrejninger.

Man kan naturligvis også vælge en bil med elmotor – her er maksimalt moment fra 0 omdrejninger og typisk maksimal effekt fra 3.000 til over 10.0000 omdrejninger i minuttet.

Skal jeg lave en konklusion, så er det at dieselmotorer ikke nødvendigvis er stærkere – det er turboladeren (eller slagvolumen), der gør det – ikke så meget brændstoffet. Hvis du vil have masser af kræfter ved lave omdrejninger, så er det maks. moment du skal kigge på.

* Ordforklaring

Moment (Nm): Den kraft motoren kan levere. Lidt populært sagt, så er det, hvor hårdt den kan ’træde i pedalerne’

Effekt (hk): Det arbejde motoren kan udføre. Moment x med omdrejninger. Altså hvor hårdt motoren kan træde gange med antallet af gange den kan træde inden for et givent tidsrum. Det er effekten der i sidste ende afgør, hvor hurtigt bilen kan accelerere. (Indregnet med gearing og vægt naturligvis) (Ja, ja og rullemodstand og vindmodstand, hvis vi skal have det hele med.)