Fuld fart på familien: Kia EV9 GT har 509 hestekræfter og kunstige gearskift
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Af: Ebbe Sommerlund / d. 27. februar 2018
Du har sikkert allerede set nyheden i dit Facebook-feed. En dom ved den Tyske Rigsforvaltningsret i Leipzig har muliggjort forbud mod dieselbiler for at nedbringe koncentrationen af de sundhedsskadelige kvælstofilter (NOx) i de tyske byer.
Den dom er i mange medier udlagt som endnu et søm i dieselbilernes ligkiste, men sandheden er, at hammeren ikke er hævet endnu – og slet ikke for alle dieselbiler. Lad os lige få nogle nuancer ind den debat, inden det frådende click-bait-hav har skyllet enhver detalje bort.
Inden der overhovedet er tale om forbud, skal det vedtages i et bystyre i en af de 70 byer, der har problemer med NOx-niveauet i gaderne. De har med loven fået mulighed for at sanktionere kørselsforbud på dage, hvor NOx-niveauerne er for høje. Torben Lund Kudsk fra FDM forklarer:
– Der bliver ikke tale om generelle forbud, men kørselsforbud, der på dage med høje NOx-koncentrationer kan forbyde visse køretøjer, at køre ind i bymidterne. Der er for nuværende kun tale om biler, der ikke opfylder Euro-norm 6 og altså ikke alle dieselbiler.
Den nuance er gået tabt i mange af de artikler, der cirklulerer på Facebook og dødsdømmer dieselbiler med det samme.
Få timer efter dommen melder Hamborg sig klar til forbud på visse vejstrækninger og Stuttgart står også på spring. Men igen er det værd at læse hele artiklen for i Hamborg er det pt. 2,3 km vej i bydelen Nord-Altona, det drejer sig om.
Stuttgart melder for nuværende, at de formentlig vil tillade Euro 5 og Euro 6-diesel – Euro 5 må udlede mere NOx, men har altid partikelfilter.
Men hvad betyder loven for danske bilejere?
– Det betyder, at man skal holde øje med reglerne for de tyske byer, hvis der kommer sanktioner. Og kører man meget i Tyskland, så skal man nok ikke investere i en dieselbil, der ikke er Euro 6, siger Torben Lund Kudsk og fortsætter:
– Det bedste råd til alle dieselejere er at slå koldt vand i blodet, og nyde at det stadig er dieselbiler, der udleder mindst CO2. Det giver ikke mening, at skrotte alle dieselbiler, før de er brugt op. De har kostet masser af energi at producere.
INSPIRATION: Søg efter dieselbiler med Euro6-motorer til salg på Bilbasen
I de byer der overvejer sanktioner afstedkommer det med garanti lange diskussioner om udførelsen i praksis, men der skal nok komme nogle næsten dieselfri dage i nogle tyske byer. Men betydningen for de fleste danske dieselejere er indtil videre begrænset.
En euronorm er en lov, som fastlægger grænseværdierne for, hvor meget kulilte, nitrogenoxider, kulbrinte og partikler køretøjer må udlede. Grænseværdierne adskiller sig afhængigt af motortype (benzin eller diesel), men også afhængigt af køretøjstype (personbil, varebil, lastbil, motorcykel eller knallert).
Euro6 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. september 2014 og/eller indregistreres første gang fra og med 1. januar 2015.
Hvis du er på udkig efter en dieselbil, kan du med fordel overveje at vælge en model med Euro6-motor. Der er lige nu mere end 9000 til salg på Bilbasen. Søg blandt dem her.
Der er ikke vedtaget noget forbud på nuværende tidspunkt, men dommen åbner for at byer kan vedtage sanktioner. I princippet fra dags dato.
Det gælder alle tyske byer, hvor NOx-niveauerne kommer over EU’s grænseværdier
Først og fremmest skal forbud være begrundet med reelle overskridelser af grænseniveauer. Der kommer altså ikke forbud for diesel lavere end Euro 6 på alle dage – formentlig kun på kolde dage, hvor vinden ikke blæser.
Ja. Som du kender det fra i dag, hvor du skal bruge en grøn plakette for at køre ind nogle byer vil fremtiden måske byde på en Blå plakette, som har stået i kulissen i årevis. Den blå plakette indikerer at bilen opfylder Euro 6.
Der har været skrevet om, at København vil have dieselbiler ud af byen, men sandsynligheden er ikke stor for en vedtagelse, da de tekniske forhindringer er store og fordi problemet vil løse sig selv inden for en årrække med nye og mere miljøvenlige biler
Det tager vi lige en anden gang, men det korte svar er: Det afhænger af model og årgang.
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.