Test: Er Cupra Born VZ den elektriske tids GTI?
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Nio ET5 Touring er den første elektriske stationcar i sin klasse – hverken BMW, Tesla eller VW har noget tilsvarende. Priserne starter ved 424.000 kr., men batteriet skal lejes eller købes.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Det er en rigtig god idé at være først med noget. Det vækker opsigt og interesse, og hvis man er bilproducent, betyder det, at man kan sælge noget, som konkurrenterne ikke har. Nio er måske nok ny i gamet, og som kinesisk mærke er sedaner og SUV’er, som vi hidtil har set fra mærket, vigtigst.
I Europa har vi en særlig smag for stationcars, som enten er næsten forsvundet fra markeder, hvor de engang var populære (USA og Australien) eller aldrig har været populære (Japan), men det er alligevel overraskende, at Nio som et af de første bilmærker laver en elektrisk stationcar til os europæere. Så langt er hverken Audi, BMW, Tesla eller Volvo nået, og den mellemstore ET5 Touring er dermed den første i klassen. En klasse som også tæller BMW i4, Hyundai Ioniq 6 og Tesla Model 3.
LÆS OGSÅ | Test: Nio ET5 har, hvad der skal til – men prisen spænder ben
ET5 Touring er en mellemstor stationcar med 479 centimeters længde, og bagagerummet har en fornuftig størrelse på 450 liter (plus 42 liter under gulvpladen). Med bagsæderyglænet lagt ned, som sker i tre dele (40:20:40) er størrelsen langt fra imponerende: 1.247 liter. Det er Skoda Fabia-territorium, og det er altså en lille hatchback på omkring 4 meter.
Praktiske løsninger hjælper lidt på den manglende volumen. Bagklappen åbner automatisk ved hjælp af en sensor, og gulvet er stort set helt plant. Der er kroge til at hænge til i bagklappen, en udtagelig LED-lommelygte, magnetiske laststropper til ophængning og to opbevaringsnet.
ET5 Touring er til at bestille allerede nu, og leveringerne starter op i fjedre kvartal i år, der som bekendt starter med oktober. Priserne er meget attraktive set i lyset af, at man får en elektrisk stationcar med 490 hk og firehjulstræk – ET5 Touring starter på 424.000 kr.
Det er en pris, som ikke er den reelle pris. Du køber bilen, men du skal købe et batteri, for det er umuligt at købe en ET5 Touring, eller en hvilken som helst Nio, uden batteri. Du vælger selv, om du vil eje eller leje batteriet – der vil være en udgift, som kommer oveni de 424.000 kr.
LÆS OGSÅ | Test: Nio EL7 er den lækreste bil, der aldrig får en chance
I ET5 Touring til 424.000 kr. er der indbygget et batteri med en kapacitet på 75 kWh, som giver en rækkevidde på 435 kilometer. For at “aktivere” batteriet betaler man enten en månedlig ydelse på 1.299 kr., som Nio kalder BaaS – Battery as a Service, batteri som en service, eller man smider 93.000 kr. ekstra – så ejer man batteriet. Den reelle pris for Nio ET5 Touring 75 kWh er dermed 517.000 kr.
Når man på den måde trækker batteriets pris ud af bilen og gør den så synlig, virker prisen høj og overvældende. Men bilens ydelse og indretning taget i betragtning er en pris på 517.000 kr. ikke ublu.
En rækkevidde på 435 kilometer for ET5 Touring med batteri på 75 kWh er ikke noget, der imponerer os. Med et batteri med den kapacitet burde det første tal i rækkevidden være 5 og ikke 4. Løsningen er, at man vælger at købe den kinesiske stationcar med et større batteri.
Nio tilbyder et på 100 kWh, og så får ET5 Touring en mere tilforladelig rækkevidde på 560 kilometer. Men det er en dyr løsning. Med batterileje-løsningen koster modellen i sig selv mere: 469.000 kr. Den månedlige batterileje er også højere, nemlig 2.199 kr. Hvis man vil eje enhver skrue og ethvert stykke metal i bilen, koster ET5 Touring 100 kWh med batteri i alt 637.000 kr.
LÆS OGSÅ | Nio viser EC7 og ES8 – to helt nye 2023-modeller
Der er en særlig grund til, at man skal tænke sig om, før man køber ET5 Touring (og de andre biler fra Nio) med fuldt ejerskab af batteriet. Med køb af batteriet kan man ikke benyttet sig af batteri-byttestationerne, hvor man kan få et friskt batteri på 5 minutter. Det lader sig, naturligt nok, kun gøre med et lejet batteri.
Brugte elbiler til salg på Bilbasen
Se flere brugte elbiler til salg på Bilbasen
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.