VI har haft en dejlig lang sommer, men snart banker vinteren sit kolde fjæs ind i vores forruder, og så er det godt at være parat. Her er en lille tjekliste over de ting, der vil være godt at have styr på inden vinter. Den kommer sjovt nok altid bag på os.
Gør bilen klar
Få tjekket kølervæskens frysepunkt, så motoren ikke smider vandet
Få skiftet motorolien – frisk olie flyder lettere i kulden
Skift til vinterdæk – husk de bør minimum have 5 mm mønsterdybde
Skift til vintersprinklervæske
Lad bilens batteri helt op med en lader, og skift det, hvis det viser svaghedstegn
Nyttige ting at have i bilen:
Isskraber.
Refleksvest – en til hver passager.
Slæbetov – hvis du skal trækkes fri. Ved du hvor bugseringsøjet er?
Nummeret til autohjælp, så du kan finde det
Et par handsker og evt. et par tæpper
Startkabler – det er altid om vinteren batteriet bliver træt
Er du klar til vinteren? Og hvad, synes du, er uundværligt at have med?