TEST VW ID.5 1323769.jTEST VW ID.5 eg
Køb og salg
9. august 2023

Færre elbiler bliver sat ned i pris

Zacharias Lund

Tendensen med mange og store prisnedsættelser på brugte elbiler ser ud til at være brudt, men en ny og kedelig en breder sig.

TEKST Zacharias Lund FOTO Morten B. Bek

De mange prisnedsættelsers tid er forbi og færre elbiler bliver sat ned i pris. Faktisk er antallet af prisnedsættelser ikke set lavere siden uge 52 i 2022. I den forgangne uge blev kun 351 brugte elbiler sat ned i pris.

Det er en dårlig nyhed for de købere, der er på jagt efter en brugt elbil, da der ikke kun er udsigt til færre prisnedsættelser, men også hvor meget elbilerne bliver sat ned i pris er mindre end tidligere.

I hvilken prisklasse bliver flest elbiler sat ned, og hvad bliver en brugt elbil i gennemsnit sat ned med nu? Det kan du læse mere om her.

BEK TEST VW ID.3 77 kWh 2023 8253

Priserne sænkes mindre

I takt med at færre brugte elbiler sættes ned i pris, bliver det gennemsnitlige prisnedslag også markant mindre.

Prisnedsættelserne toppede i midt juni, hvor 785 elbiler blev sat ned i pris, sammenlignet med tallene fra sidste uge, der lød på 351, er det altså over en halvering af elbiler, som bliver sat ned i pris.

Ser man derefter på de gennemsnitlige nedslag, blev elbilerne i gennemsnit sat ned med 16.308 kr. i juni, hvor de nu kun bliver sat ned med 12.309 kr. Udover en halvering af antallet, bliver elbilerne nu også sat ned med 4.000 kr. mindre end for under et par måneder siden.

TEST BEK Hyundai Ioniq 6 RWD LR FORBRUG7734

En bestemt prisklasse

Det er især i prissegmentet 400.000-500.000kr. at elbilerne bliver sat ned i pris. Faktisk udgør prisnedsættelserne i denne prisklasse en tredjedel af alle prisnedsættelserne på elbilerne. Og det på trods af, at udbuddet kun udgør en femtedel af de samlede elbiler.

Sådan har det været de sidste mange uger og det er en tendens, der fortsætter lidt endnu. I denne prisklasse finder man blandt andet Skoda Enyaq, Volkswagen ID.5, Hyundai Ioniq 6 og Tesla Model Y

Det er typisk de dyrere elbiler, der bliver sat ned i pris, da det for eksempel er i segmentet 500.000-599.999kr. at næstflest elbiler bliver sat ned i pris.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen