Tesla Model Y stadig med i top 10
Første kvartal af 2025 er gået, og i de tre måneder har VW ID.4 været den mest indregistrerede nye bil i Danmark. Tesla Model Y er stadig med i toppen, men det er VW ID. Buzz overraskende nok også.
Er det farvel til dieselmotoren?
Bliver dieselmotoren forbudt? Det spørgsmål huserer jævnligt i medierne, ikke mindst efter skandalen med Volkswagen. En skandale, efterfulgt af undersøgelser, der viser at dieselbilerne forurener langt mere i virkeligheden, end de gør under godkendelsen.
Det er svært at spå – især om fremtiden, men nu får du mit syn på sagen om dieselmotorens fremtid.
Først lidt baggrund:
At bilerne ikke lever op til en laboratorietest er ikke overraskende, da testen (NEDC) efterhånden er forældet i forhold til vores reelle brug af bilen. Desuden tilpasser fabrikanterne bilerne, så de passer ind i testparametrene. Testen afløses i 2017 af en ny kaldet WLTC samt en vejtest, så den bør blive mere retvisende. Kravene til bilernes udledning bliver formentlig strammet i 2017, og helt sikkert i 2020/2021.
Dieselmotorerne har det allerede svært med at opfylde nuværende krav og derfor er der masser af miljøudstyr på en dieselmotor – katalysator selvfølgelig, partikelfilter, recirkulering af udstødningen (EGR), tilsætning af add-blue for at reducere udledning af NOx.
Den slags tiltag er hverken billige for fabrikkerne eller for forbrugerne. De koster ved indkøb og kan gå i stykker. Det er en af årsager til at dieselmotorer stort set er væk i de mindre klasser. Prisen er simpelthen for høj.
I mange tyske byer findes allerede krav til, at bilerne skal mærkes med en såkaldt umweltsplakette efter, hvor mange partikler de sender ud. Lige nu er Euro 4 (biler efter 2005) nok til at få en grøn mærkat, der tillader indkørsel, men systemet kan med kort varsel strammes.
I Norge taler politikerne om at diesel-biler helt skal forbydes i Oslo, og andre steder tales der om det samme.
Jeg har dog svært ved at se den slags blive fuldt implementeret inden for en kortere årrække.
I Holland er det svært at få flertal om en lov, der forbyder salg af biler med forbrændingsmotor i 2025, hvilket i grunden er ret konservativt. Når man ikke kan samle flertal om det, så tror jeg ikke at dieselmotoren bliver forbudt i Holland, der ellers er kendt for at tilgodese miljørigtige biler.
I Danmark kan man heller få øje på planer, der ødelægger det for dieselbilen – udover en høj ejerafgift.
Umiddelbart virker det heller ikke til at der bliver pillet ved dieselprisen, der pt er begunstiget af lavere afgift per liter, på trods af at en liter diesel udleder mere CO2 og mere NOx end en liter benzin.
På det seneste har Renault meldt ud at de ikke vil udvikle nye dieselmotorer, men det betyder ikke at de ikke vil udvikle på dem de allerede har eller at de ikke vil købe hos andre, hvis markedet vil have diesel.
Toyota har meldt nogenlunde det samme ud, og køber deres dieselmotorer hos BMW. Toyota satser på hybrid og brint-teknologi, så det er måske ikke så mærkeligt.
Jeg talte for nylig med Artur Martins fra Kia. Han er vicepresident i Marketing, og han siger, at der er et skifte væk fra diesel, men kun i de mindre modeller. Større biler – fra Passat-størrelse og op – vil stadig være mest eftertragtede på diesel.
Og det er også der jeg lander, hvis jeg skal spå om den nærmeste fremtid.
Benzin og el i de små biler,
Diesel, benzin og hybrid i firmabilsklassen
Diesel og hybrid i de store
El og hybridteknik i luksusbilerne
Og helt ærligt, hvis du har prøvet en stor SUV med benzin, så ved du, at det ikke er særligt imponerende – næsten uanset hvor stor motoren er. Der skal dieselmoment til, når der skal trækkes tungt.
Det kan blive afløst af elmoment – enten alene eller i kombination med en elmotor eller en brændselscelle, men det sker ikke i stor stil inden for de nærmeste par år.
Så personligt mener jeg, at rygterne om dieselmotorens død er stærkt overdrevne. Ingen tvivl om at markedsandelene er faldende på grund af bedre benzinmotorer, men død. Langt fra.
Derfor føles diesel hurtigere end benzin!
Første kvartal af 2025 er gået, og i de tre måneder har VW ID.4 været den mest indregistrerede nye bil i Danmark. Tesla Model Y er stadig med i toppen, men det er VW ID. Buzz overraskende nok også.
Trump, told og tariffer. Tre ord, der efterhånden går hånd i hånd. Nu kan ordet ‘statsstøtte’ knyttes til trekløveret, da Trump vil booste salget af Tesla-modeller i Europa.
Vi holder længere fast i vores biler, og det får gennemsnitsalderen på biler i Danmark til at stige. Det er mere end 30 år siden, bilerne har været så gamle.
Nyt fjæs til favoritten: Den eftertragtede Skoda Enyaq får et facelift, der ikke gør så meget – men alligevel gør det helt rigtige. Vi kører første tur i den nye Skoda Enyaq.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.