Fiat 500 har været Fiats redningsplanke i flere omgange. I dag virker det som om alt fra den Italienske fabrik skal hedde noget med 500. 500, 500L og 500X.
Dagens Fiat 500 er en succesfuld genfødsel af den Fiat 500, der blev produceret mellem 1957 og 1975, hvor den blev afløst af Fiat 126. For at være præcis startede produktionen af Fiat 126 allerede i 1972, så de blev produceret sideløbende i nogle år.
Fiat kaldte selv Fiat 500 for Nuova Fiat 500 for den oprindelige Fiat 500, også kaldet Topolino, blev produceret mellem 1935 og 1955. Det er sådan en:
Fiat 500 Topolino

Motoriseret med en firecylindret 0,6-liters motor med 13 hk, så er en Fiat Topolino ikke nogen vildbasse. Men faktisk kunne den køre over 16 km/l på grund af sin lave vægt. Topfarten er 85 km/t. Topolino blev bygget i 520.000 eksemplarer så det er jævnligt muligt at finde dem på BilBasen. Denne her er til salg i Ans.