Privatleasing: Kia EV3 til kun 1.495 kr. om måneden
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
Mange danskere har brug for en bil for at få hverdagen til at hænge sammen. Men bilen, der holder i din indkørsel, er sandsynligvis ikke den samme, som du drømmer om.
På Bilbasen kan du søge blandt tusindvis af biler på tværs af mærker, modeller og årgang – så du kan finde netop den bil, du drømmer om. For at hjælpe drømmene lidt på vej, samler vi her fem forskellige biltyper, der giver dig mere end bare plads og praktik i en koksgrå indpakning.
En luksusbil lyder dyr – og det er den som hovedregel også. Hvis du ved, hvad du skal lede efter, og gerne vil have noget ud over det sædvanlige, så er der hjælp at hente. Den aldrende ministerbil eller elegante cabriolet kan godt købes for menneskepenge, hvis bare den købes brugt på Bilbasen.
Har du hænderne skruet rigtigt på, eller tør tage en mekanisk risiko, kan biler i ministerklassen købes for en tiendedel af nyprisen: Tænk Mercedes S-Klasse eller BMW 7-Serie fra de glade 00’ere. Er det i stedet sommerbilen, der skal indkøbes, står Mazda MX-5 som en lysende stjerne, der giver sjov og ballade i en solid japansk indpakning med mekanik, der sjældent fejler.
Der er to veje at gå, hvis man har mod på en autocamper. Man kan tage den prisbillige vej med en varevogn eller minibus, der er ombygget til en kompakt autocamper. Her er det nemmere at gå under radaren, hvis man tager en overnatning ved stranden eller i skovbrynet. Den anden vej er en fuldfed autocamper, der er født til formålet, og som ofte giver større komfort til en højere pris.
Interessen for autocampere er eksploderet de seneste år, da flere og flere har opdaget friheden ved enten at tage på eventyr i weekender og ferier – eller simpelthen at bruge deres camper som permanent bolig og lade hele verden være deres baghave. Det såkaldte vanlife. På Bilbasen er der i skrivende stund over 150 campervans til salg. Hvis du er håndværker-typen, kan du selvfølgelig også bygge den selv.
De fleste har minder om én eller flere bestemte bilmodeller fra fordums tid. Det kan være bilen, som du cyklede forbi hver dag på vej fra skole eller den, som din bedstefar selv kørte i, da du var barn. Chancen for, du kan finde et tilsvarende eksemplar på Bilbasen. Her er biler helt tilbage fra starten af 1900-tallet!
Der er følelser, fornemmelser, lyde og dufte forbundet med at køre en klassisk bil. Du kan genoplive minder eller skabe nye i de mange fællesskaber, der findes omkring veteranbiler. Livet med en gammel bil er mere end olie på fingrene; det er søndagstræf og nye bekendtskaber i ligesindede retro-tosser.
En bil kan køre veterankørsel, når den er 30 år gammel i Danmark, og der er over 500 biler på Bilbasen, der har rundet det skarpe hjørne.
Drømmen om en elbil er mere pragmatisk end drømmen om en cabriolet eller veteranbil. Det kan være en budgetbetonet drøm, der gør, at man med tålmod venter på, at den gamle dieselhakker i carporten kan udskiftes med en moderne elbil. Enten fra et klimamæssigt synspunkt, eller ganske enkelt fra et økonomisk synspunkt, hvor den store besparelse på afgift, service og brændstof er en fristende faktor.
Udvalget af elbiler vokser konstant, og det betyder, at der også bliver flere på brugtmarkedet. Konkurrencen blandt elbilerne er desuden stor, og i øjeblikket er priserne på de brugte elbiler lavere end nogensinde før. Det betyder, at drømmen om en elbil til fremtiden kan være tættere på end som så.
Den femte biltype, du kan drømme om, ender alligevel med at handle om plads og praktik. Men hvis du er småbørnsforælder, så har din opfattelse af en drømmebil sandsynligvis ændret sig med årene. Fokus er nok mindre på udseende og mere på, hvad bilen kan gøre for din hverdag.
En stor og rummelig familiebil kan ikke bare gøre dagligdagen nemmere, men også være en nødvendighed til den næste bilferie, hvor I kan skabe fantastiske minder sammen. Hvis I er ved at vokse ud af både lejlighed og byvenlig minibil, så er der over 1.300 biler på Bilbasen med syv sæder.
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
Hvert år findes Årets Bil i Danmark og Årets Brugtbil – og i samme genre kåres Årets Varebil. I 2025-kåringen er et meget varieret felt kogt ned til fem modeller.
XPeng G6 har kun været på markedet i Danmark siden august, men nu er den model forældet. I Kina har XPeng præsenteret en G6 med hurtigere opladning, designændringer og mere lækkert interiør.
Bedst som Mazda mangler elbiler i modelprogrammet, lancerer de en… enorm syvpersoners SUV som plug-in hybrid? Det er ikke så skævt, som det lyder, da ny Mazda CX-80 giver både luksus og plads til syv personer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.