Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Fiat har stoppet produktionen af biler med grå lakering. Italienerne vil vise Italiens livlige farver – og det er åbenbart aldrig gråvejr i Støvlelandet.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Det er som i en verden, hvor negative tanker og dårlige dage ikke findes. Fiat lader som om, grå slet ikke findes som lak til nye biler, selv om grå er den foretrukne farve for en meget stor del af bilkøberne: Fra den 26. juni producerer Fiat ikke længere biler i grå.
Hvorfor fjerne muligheden for grå fra farvepaletten? Fordi Fiat vil være det glade og muntre mærke, og grå passer lige så godt ind i det som en kat i en hundekennel.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Denne Fiat Uno Turbo er til dig, der virkelig mener det
Det nye brand image, mærkets nye slogan eller kendetegn, “Italy. The land of colors. Fiat. The brand of colors” (Italien. Farvernes land. Fiat. Farvernes (bil-)mærke”.
Italien er farverig, og Fiat skal være mere farverig. Fremover skal der være fokus på farver, som hylder havet i Italien, solen i Italien, jorden i Italien og himlen i Italien. Fiat har åbenbart glemt, at der kan være rigtig tunge gråvejrsdage i Milano. Den slags negativitet er der ikke plads til.
I lande hvor Fiat sælger sit fulde modelprogram med 500X, Panda, Tipo og de små 500-modeller, kan det måske afholde nogle kunder fra at købe. I Danmark sælger Fiat kun den gamle 500 og elbilen 500e, og at dømme efter bilerne på gaden, køber danskerne allerede kun få Fiat 500 og 500e i grå. Ramaskriget over at lakeringen Mineral Gray forsvinder bliver nok meget lille.
LÆS OGSÅ | Første tur/video: Jeeps Avenger er stor charme i en lille pakke
Den orange-dyppede bil på det ene billede, hvor Fiat-bossen Olivier Francois giver thumbs up, er i øvrigt ingen 500X, som man i skyndingen kunne tro. Det er i stedet den helt nye elbil 600e, der er en mini-crossover på samme teknik som Jeep Avenger og Peugeot E-2008. Den præsenteres i endelig form den 4. juli. Men under ingen omstændigheder bliver det gråvejr i Italien den dag.
Brugte Fiat 500e til salg på Bilbasen
Se flere brugte Fiat 500e på Bilbasen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.