Mercedes-Benz EQB-27
Nyheder
17. marts 2025

Gang i garantifesten: Mercedes-Benz giver 5 års garanti på elbiler

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Selvom der indtil videre kun er tale om en kampagne, der løber til sommer, giver Mercedes-Benz nu også en forlænget fabriksgaranti på fem år.

TEKST Simon Hallenslev FOTO Bilbasen

Der er mærker, der har givet gode garantiforhold fra begyndelsen. Kia og MG yder en fast garanti på syv år eller 150.000 kilometer, BYD har seks år eller 150.000 kilometer og Hyundai yder fast fem år uden kilometerbegrænsning. I løbet af de seneste måneder, er der dog kommet godt gang i garantifesten.

Det er importøren Semler Gruppen, der har sparket den igang. I december 2024 melder de ud, at alle elektriske biler fra deres mærker Audi, Skoda og VW får fem års garanti eller op til 150.000 kilometer. En garantiforlængelse, der allerede var introduceret med importørens spanske mærke, Cupra.

Herefter har Ford Danmark fulgt trop, og nu er det altså Mercedes-Benz’ tur.

TEST-MB-EQA-250-FL-MBB-3265.jpeg

Frem til d. 30 juni får alle elektriske modeller fra Mercedes-Benz forlænget deres garanti med tre år, så der samlet er fem års garanti. Modsat Ford, hvor den forlængede garanti også gælder elektriske varebiler, er disse ikke inkluderet i Mercedes’ forlængelse. Til gengæld er kilometerbegrænsningen hos Mercedes-Benz dobbelt så lang med 200.000 kilometer mod 100.000 kilometer hos Ford.

Derudover er Mercedes-Benz’ endnu sparsomme med detaljer på kampagnen, der kun beskrives kortfattet på autoriserede forhandleres hjemmesider.

Garantifesten er nødvendig, fordi elbilerne til stadighed er forbundet med usikkerhed for danskerne. Den hastige teknologiske udvikling bringer mange til med sig og giver et større behov for tryghed i bilkøbet, der typisk er husholdningens største næstefter fast ejendom.

Forlænget garanti er desuden en alternativ måde for importørerne at komme billige, krydsimporterede elbiler fra Europa til livs. Selvom de lave priser ikke kan matches, kan importørerne stille kunderne en større sikkerhed med fordelagtige garantiordninger. En garanti, som altså har stor værdi for kunderne, for hvem det første elbilkøb er forbundet med usikkerhed.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: