maj 3, 2022

Video: Minibiler er en god investering

Minibiler fylder meget i salget af nye biler. Selv om de små biler endnu ikke har den store elektrificering at byde på, holder de værdien ekstremt godt

Tekst & video: Morten Bek

Minibilen – den kompakte og prisbillige bil, der kan opfylde de flestes behov. Den har været en styrke på bilmarkedet i mange årtier. Og den er stadig relevant. Kun nogle få af minibilerne fås som elbil, og mens det nok skal ændre sig, så er det faktisk lige nu en god investering at købe en ny minibil.

De små biler, viser analyser fra Bilbasen, holder på pengene. Værditabet er voldsomt lavt, og en 4 år gammel minibil som eksempelvis en Toyota Yaris eller VW Polo vil kun have mistet cirka 20 procent af nyprisen.

Vi ser nærmere på, hvad du får i en ny minibil. Du får også bud på de bedste minibiler lige nu.

Minibilen er vokset med opgaven

Den skal have god plads, men den må ikke koste mere end 180.000 kr. Den skal være økonomisk, men den må ikke trækkes med en motor, som går i stå, når der er stigninger i sigte. Den skal være sikker, for der er jo ingen grund til at gå på kompromis.

Minibilerne var engang tarvelige, små og usikre biler. Det var mange biler førhen, men med små karrosserier var der ikke meget beskyttelse. I dag er det helt anderledes, og de bedste minibiler får stor ros og stjerneregn hos Euro NCAP. Som den nye Skoda Fabia.

SE OGSÅ | Video: Traileren er en dansk folkesport

Fabia er et klassisk og fremragende eksempel på en minibil. Den har pladsen, komforten, motorkraften, sikkerheden – og det meget lave værditab. Faktisk har alle minibiler, fra den billigste Citroën C3 til den dyreste VW Polo, i de her år et ekstremt lavt værditab. Grunden er, at udbuddet er lille på brugtmarkedet, men at der stadig er mange kunder.

En minibil kan derfor være en rigtig god investering, også selv om den kører på benzin og ikke el. Efterspørgslen vil være der i årene fremover, og man vil derfor have lave samlede omkostninger, hvis man køber en ny mini. Og man går altså ikke på kompromis med motorkraft, sikkerhed, komfort eller plads.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS