Ellert
oktober 31, 2013

Husker du: Her er syv danske biler

Der var engang, hvor Danmark også markerede sig på verdenskortet som bilproducent. Der var højt til loftet, og en ole-opfinderagtig tankegang prægede udviklingen af de daværende bilmodeller lige fra den futuristiske Jensen One-model til den ikoniske Ellert. Her kan du læse om syv af bilerne og ideerne bag. 

Jensen One 1992

En Citroen XM 24 V Exclusive fra 1992 var udgangspunktet for denne futuristiske bil. De velkendte danske designere Jacob Jensen og Max René forenede sig om projektet og skabte ”Jensen One”, en bil der var en sci-fi film værdig. Bilens chassis var fremstillet af kevlar og glasfiber, og den var udstyret med en intelligent kørecomputer, der blandt andet kunne huske fire forskellige sædepositioner.

Prisen for vidunderet var 2.1 millioner kroner. Der blev dog aldrig produceret mere end et funktionsdygtigt eksemplar, som i dag samler støv hos en tysk arkitekt fra Lübeck.

Ellert 1985

Der er nok delte meninger om, man kan kalde det en bil eller motorcykel, og den skulle da også indregistreres som en MC. Mini El, der i folkemunde hed ”Ellert” så dagens lys i 1985 og blev bygget ud fra devisen om, at gennemsnitsdanskeren kunne transportere sig på langt smartere og miljøvenlig vis. Ellerten fik dog aldrig rigtigt fodfæste på markedet, da den havde ry for at sætte i brand og endda sprænge i luften.

Der blev produceret ca. 4.000 i alt.

bilblog3

DKW 1920-1960

DKW (Dampf Kraft Wagen)er egentlig af tysk oprindelse, men blev stiftet af danskeren, Jørgen Skafte Rasmussen. I 1916 startede mærket som producent af motorcykler, men begyndte i 1920’erne også at producere biler. Bilerne blev kendt som de første serie-producerede biler med forhjulstræk og stod som inspiration til mange af nutidens bilproducenter.

Mærket blev sammensluttet med tre andre mærker i 1932 under Auto Union, hvorfra vi i dag kender de fire ringe fra Audis logo. Jørgen Skafte Rasmussen sad i bestyrelsen i Auto Union frem til 1934.

bilblog2

 

OsCar 1984

Ole Sommer er det, man vil betegne som en ildsjæl, når det handler om biler. Ole Sommer driver i dag et bilmuseum med en række særdeles interessante bilmodeller i udstillingen. Blandet andet hans egne projekter; Joker, bindingsværksbilen fra 1970, der blev fremstillet i syv eksemplarer i alt og selvfølgelig OsCar samt en række specialbyggede crashtendere.

bilblog1

LogiCar 1983

I mange års blev der udviklet prototyper og ideer til projektet, og der var næsen daglig mediedækning på, hvordan det hele skred frem.  Både udlandet og flere danske byer bød ind for at få lov at få produktionen og dermed en masse nye arbejdspladser. Viborg blev udvalgt, og man skulle nu rejse 55 millioner kroner for at kunne sætte gang i projektet. Selv om det så ud til, at der kunne rejses tilstrækkelig kapital, faldt de fleste investorer til sidst fra, og projektet døde på den baggrund.

bilblog5

Kewet 1991-1998

Produktionen af denne pedant til ”ellerten” startede i Hadsund, hvor man producerede bilen indtil 1995. Derefter flyttede man produktionen til Tyskland og igen tilbage til Danmark i 1998. Samme år solgte man rettighederne til at producere bilen til Elbil Norge (Peer Car AS), som stadig fortsætter produktionen den dag i dag.

bilblog4

Sekura Mini 1982

Bilen Sekura Mini blev skabt af firmaet Sekura A/S fra Randers tilbage i 1982. Ophavsmanden er firmaets skotske designer, Ray Innes, der tegnede og byggede bilen for at demonstrere, hvad man ellers kunne bruge profilrørene til.

Bilen blev dog aldrig sat i produktion, men blev hentet hjem fra Skotland i år, hvor den danske bilentusiast Hans Pedersen har sat den i stand igen.

Sekura

Følg os på Facebook og Google+ og se flere bilnyheder og debatter.

 

 

 

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS