Hvornår kan det betale sig at forbedre bilen til et kommende salg? Det kan du få svaret på her.
Af: Bilbasen Blog
I dette blogindlæg kan du læse om:
Hvordan du gør din bil klar til et salg
Hvilke forbedringer der kan betale sig
Hvornår det ikke kan betale sig at lave forbedringer
Når du vil sælge din bil, er det altid en overvejelse, hvordan du kan maksimere prisen. En af de mest effektive metoder er selvfølgelig at få udført reparationer og forbedringer på bilen inden salget, men det skal også kunne betale sig. Hvis du investerer 5.000 kroner i en reparation, vil du have den samme værdi tilbage igen ved salget. Og gerne flerfoldigt!
I denne artikel ser vi nærmere på de reparationer, det kan betale sig at få udført på sin bil inden et salg, og hvordan du generelt gør din bil klar til at ramme brugtbilsmarkedet.
LÆS OGSÅ | Kan det betale sig at udbedre skader, når jeg skal sælge min gamle bil?
Reparationer, der kan betale sig
Lad det være sagt med det samme: Reparationer som en prismæssig løftestang kan godt være risky business. Der er nemlig ingen garanti for, at du kan finde den køber, som vil honorere din investering i det omfang, du havde håbet på.
Derfor skal du som hovedregel ikke investere i store reparationer, når det er med en højere salgspris for øje.
Har bilen brug for en større reparation – hvis den eksempelvis har et problem med motoren eller andet af mekanisk karakter – er det som regel en mere sikker fremgangsmåde at indgå en fair aftale med køber, hvor udsigten til en større udgift til reparationer er indregnet i prisen.
De reparationer og forbedringer, du investerer i for prisens skyld, skal derfor i højere grad være ‘kosmetiske’. Det skal være den slags investeringer, som viser, at bilen er velholdt, når den triller ind på brugtbilsmarkedet, men uden at koste en mindre formue. Det kan eksempelvis være:
(Priserne er estimater. Du kan opleve store variationer hos din lokale mekaniker eller serviceværksted)
Lakering af mindre ridser og buler:
Udskiftning af ødelagte pærer og lygteopdatering:
Reparation af aircondition:
Bremseopdateringer og vedligeholdelse:
Professionel indvendig rengøring:

Reparationer, der ikke betaler sig
Der er selvfølgelig også en lang række forbedringer på din bil, som det umiddelbart ikke kan anbefales at kaste sig ud i inden et salg.
Igen er priserne omtrentlige og kan variere afhængigt af bilens mærke, model, reparationens specifikationer og det valgte værksted.
Det kan eksempelvis være:
Omfattende motorreparationer:
Transmissionsskift:
Større karosserireparationer:
Omfattende elektroniske eller elektriske problemer:
Generel opgradering eller renovering:

Hvad kan du få for din bil?
En vurdering af, hvad der kan og ikke kan betale sig at få repareret, afhænger selvfølgelig også af, hvilken bil du er i gang med at sælge.
LÆS OGSÅ | Hvornår skal jeg skrotte min bil?
Jo ældre og mere slidt bilen er, desto lavere vil salgsprisen som regel være. Derfor er det endnu mere risikabelt at begive sig ud i de store reparationer og forbedringer.
Tjek Bilbasen og se, hvad andre modeller magen til din er til salg for. Det vil give dig en god ide om, hvilke forbedringer og reparationer, det kan betale sig at investere i.