september 5, 2019

Hvornår er en bil veteranbil?

Veteranbiler oser af lykke men kræver samtidig kendskab til veteranbil(s) regler, alder og forsikring.

Af: Jacob Dalby / d. 5. august 2019

Så snart din bil runder 35 år opnår den helt automatisk status som veteranbil. Det giver en række fordele men kan også skabe begrænsninger. Her er, hvad du bør vide om veteranbil regler.

Hvornår er en bil veteranbil?

Hvis der ikke er lavet noget ved din bil siden første registrering og den står original, som da den trillede ud fra forhandleren første gang, skifter køretøjet status fra bil til veteranbil efter 35 år. Overgangen sker helt automatisk og opkrævningen af vægtafgift vil fremover være en fjerdedel af, hvad du plejer at betale.

Du kan selv vælge at registrere din bil som veteranbil enten online ved Skats Motorregister, hos én af Skats motorekspeditioner, hos en nummerpladeoperatør eller i en synshal. Din egen registrering giver dog både fordele og begrænsninger.

 >> Klik her og find veteranbiler til salg på Bilbasen <<

Veteranbil syn

En af fordelene ved at registrere bilen som veteranbil er det periodiske syn. I forhold til syn kan du faktisk allerede registrere bilen som veteranbil når den fylder 30. Herefter skal den synes første gang som 35-årig og hernæst hvert 8. år i stedet for hvert 2. som almindelige biler.

LÆS OGSÅ: Hvornår skal min bil til syn?

Det giver dog samtidig begrænsninger for, hvordan du må benytte bilen. Hvis din veteranbil kun skal synes hvert 8. år må du kun benytte den til lejlighedsvis kørsel og udelukkende til privat brug. Det er dog kun i forhold til syn. Hvis du vil bruge din veteranbil som hverdagspendler skal den blot synes hvert 2. år som almindelige biler – du opnår stadig den reducerede vægtafgift.

Hvornår må man køre i en veteranbil?

Har du ikke selv aktivt registreret bilen som veteranbil må du køre i den nøjagtigt som det passer dig.

LÆS OGSÅ | Omregistrering af bil – Sådan er reglerne

Som oftest sætter forsikringsselskaberne dog begrænsninger, hvis du ønsker en af de fordelagtige forsikringer beregnet til veteranbiler.

Veteranbil forsikring

Som udgangspunkt er der ingen særlige regler omkring forsikring af din veteranbil. Den skal blot, ligesom alle andre køretøjer, som minimum have en ansvarsforsikring.

De forskellige forsikringsselskaber arbejder med forskellige tilbud til veteranbiler. Langt de fleste sælger særlige forsikringer til biler over 35 år, men de kommer som oftest med en række krav og begrænsninger. Nogle forsikringsselskaber tilbyder desuden disse allerede fra bilen er 25 år og andre ved 30 år.

Det er en god ide at undersøge forsikringsselskaberne og finde det tilbud, der passer bedst til din situation. Forsikringspræmien vil variere efter, hvordan du bruger din veteranbil. For eksempel om det er til udstilling, sommerkørsel eller hverdagskørsel.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS