Hvor mange rekorder fra Nürburgring, kan du huske? – ja det er sikkert mange. Næsten samtlige bilproducenter forsøger nemlig at få en eller anden form for rekord på den famøse racerbane. Der er god reklame i at kunne sige, at man er den hurtigste på Nürburgring i en given kategori.

Senest har Honda Civic Type R sat en hurtig rekord for forhjulstrækkere med en tid på 7.50:63 min.
Men nu skal det være slut, og det er på grund af et spørgsmål om sikkerhed. Efter et stort crash tilbage i marts, hvor en Nissan-racerbil forulykkede og dræbte en tilskuer, indstilles jagten på de hurtige omgangstider nu. Se en video af Nissan-ulykken nederst i artiklen.
Faktisk er det ikke ulovligt at forsøge at sætte en omgangstid på ”Ringen”. Men efter den tragiske ulykke er der blevet indført fartgrænser flere steder på banen. Disse nye fartgrænser gør det umuligt at sætte en tid, der er konkurrencedygtig med tidligere tider, hvor der ikke var restriktioner på hastigheden.
Nyheden kommer med særlig ærgerlig timing for det svenske superbilmærke Koenigsegg. Folkene bag den ultrahurtige bil One:1 havde ellers sat alle sejl til i et forsøg på at slå de lynhurtige tider sat af bl.a. McLaren P1, Porsche 918 Spyder og Lamborghini Aventador SV.
Ulykken som har fået konsekvens i form af et dødsfald blandt tilskuerne og nu hastighedsgræserne, skete, da en GT-Nissan lettede og fløj af banen. Helt bogstavligt er de indførte hastighedsgrænser på 124 mph og 155 mph, omregnet til 200 km/t og 250 km/t, på forskellige sektionerne bl.a. Flugplatz, Schwedenkreuz og Antoniusbuche.
Det er endnu ikke officielt meldt ud, om hastighedsgrænserne på sigt vil blive hævet.
Videoen med Nissan-ulykken:
https://www.youtube.com/watch?v=GXHUxCmdkYY