707 hk, 868 Nm og en sprint til 100 km/t på niveau med Porsche 911 gør Søren til indehaver af Danmarks nok hurtigste Jeep. Se med og nyd lyden fra V8 med kompressor – husk at skrue op.
Video: Anders Berner | Tekst: Jacob Dalby / d. 22. november 2019
Det var et rent tilfælde, at Søren skulle blive indehaver af den kraftigste Jeep, nogensinde. Mest på grund af nyprisen på 2,5 millioner kroner er Grand Cherokee Trackhawk nemlig meget sjælden på de danske veje. Da Søren tilfældigt var forbi den lokale Jeep-forhandler stod den dér – og Søren var solgt.
Vi forstår ham godt for Grand Cherokee i Trackhawk-habit er vandvittig; Èn stor amerikansk muskel med 707 hk og knap 900 Nm, fra den 6,2-liters V8 med kompressor, sparker de 2,5 tons til 100 km/t på 3,7 sekunder. Det er hurtigere end den nye Porsche 911 Carrera.
TIL SALG: Se Grand Cherokee Trackhawk til salg på bilbasen

Derfor valgte Søren en Trackhawk
Søren var også ude og prøve Mercedes C-klasse AMG, men var ikke overbevist, fordi den ikke larmede mere end hans Ford Mustang. Skal det bare være hurtigt, er der også altid Tesla, men den giver ikke Søren smil på læben:
“Ja, Trackhawk giver et smil på læben, og det ved jeg, at Tesla ikke gør. Sådan en kedelig mandag morgen – og så trykke på startknappen på den der”
