Euro NCAP Ora Cat
Forbrugerstof
7. september 2022

Kinesiske biler får ros hos Euro NCAP

Morten B. Bek

Morten Bek

Mens nogle europæiske bilproducenter kæmper med at få fem stjerner i test hos Euro NCAP, får biler fra ORA og WEY topkarakter. Bedst klarer Tesla Model Y sig dog.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Navnene på de to biler er så skøre, at de kun kan komme fra Kina: ORA Funky Cat og WEY Coffee 01. At opkalde biler efter en smart kat og en kop kaffe er i hvert fald ikke en europæisk tradition.

Men der er ingen grund til at grine af de to biler, som findes på andre europæiske markeder end det danske.

Den lille retro-stylede elektriske hatchback og den store PHEV-SUV stammer begge fra den store kinesiske koncern Great Wall, og de to modeller er testet hos sikkerhedsorganisationen Euro NCAP til hver 5 stjerner.

Tankevækkende når Euro NCAP for nylig har uddelt 4 stjerner til BMW i4 og nu gør det samme til Kia Niro. Hvad er det, kineserne kan, der overbeviser Euro NCAP mere end det, BMW kan levere?

622573Euro NCAP WEY
AOS Technologies AG,1000,500,1801,800
Euro NCAP Ora Cat 02
Euro NCAP WEY Coffee

Høj score for aktive sikkerhedssystemer

Kinesiske biler har tidligere haft det rigtig svært i test hos Euro NCAP, men de fleste klarer sig rigtig godt. Biler fra MG, NIO, Lynk & Co (findes i Danmark), har fået ros, mens der er enkelte svipsere: Aiways U5 måtte i 2019 nøjes med at indkassere 3 stjerner.

At ORA Funky Cat og WEY Coffee 01 får et femstjernet resultat har meget med aktiv sikkerhed og assistancesystemer at gøre. Kinesiske mærker har forstået, at Euro NCAP vægter forebyggende sikkerhedssystemer – som nødbremsesystemer – meget højt.

Den elektriske ORA Funky Cat klarer sig fremragende i crashsikkerhed for voksne med en score på 92 procent. Men den får også en meget høj score for aktive, forebyggende sikkerhedssystemer: 93 procent. BMW i4 fik 64 procent, den nye Opel Astra 66 procent.

Funky Cat og Coffee 01 (94 procent for aktiv sikkerhedssystemer) har ikke bare mange aktive systemer, men også meget effektive og velfungerende systemer. De reagerer hurtigt og sætter effektivt ind.

Euro NCAP Ora Ca
Euro NCAP Genesis
Euro NCAP Tesla Model Y 02
Euro NCAP Tesla Model Y 01

Tysk bygget Tesla Model Y scorer højt hele vejen rundt

Af de modeller, Euro NCAP har offentliggjort test af i denne ombæring, er det den tysk byggede Tesla Model Y, der klarer sig bedst.

Model Y af tysk afstamning, som er der hvor nye danske Y-modeller kommer fra, er en af de biler hos Euro NCAP, der rangerer højest i de seneste, udvidede testscenarier. – Model Y leverer høj sikkerhed over hele linjen. Voksensikkerhed, sikkerhed for børn, sikkerhed for bløde trafikanter – ingen anden ny bil testet i de senere år leverer et så godt resultat som Model Y.

På aktiv sikkerhed og forebyggelse får Model Y en næsten perfekt score på 98 procent. Euro NCAP påpeger, at elbilens kamerabaserede sikkerhedssystemer fanger stort set alt, så uheld med biler, fodgængere og cyklister undgås.

Kia Niros 4 stjerner gælder modeller uden udvidet sikkerhedspakke (med bl.a. bakke-nødbremse), mens Niro med den sikkerhedspakke opnår 5 stjerner. Der er 5 stjerner til Genesis GV60, som er den første elbil fra luksusmærket i Hyundai-koncernen.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen