Biløkonomi
3. august 2023

Køb af brugt elbil: Bedste måde at finansiere købet på

Bilbasen Blog

Hvad skal du vide om at finansiere købet af en elbil? Læs med her.

AF: Bilbasen Blog

I dette blogindlæg kan du læse om:

  • Hvordan du finansierer køb af elbil

  • Forskelle mellem at finansiere køb af elbil og dieselbil

  • Hvad du skal være opmærksom på


Overvejer du at købe en brugt elbil?

Hvis du gør, har du måske spekuleret på, hvordan du finansierer købet? Det korte, og i virkeligheden ret præcise, svar er: på samme måde som ved køb af en brugt benzin- eller dieselbil.

Den største forskel på at købe en brugt elbil og en brugt bil med forbrændingsmotor ligger i den del af købsprocessen, hvor du vælger din kommende bil, hvor du udforsker markedet og finder det bedste match til dit kørebehov og budget. Der er nemlig forskel på at vælge en god elbil og en god dieselbil.

Men finansieringsdelen? Den er stort set uforandret.

AUdi Q4 e-tron vs. Volvo XC40 (23)

Hvordan finansierer du købet af en brugt elbil?

Når du køber en brugt elbil, er finansieringsdelen på mange måder identisk med at købe en brugt benzin- eller dieselbil.

Det vil sige, at du kan finansiere dit køb af en brugt elbil med et almindeligt billån.

I udgangspunktet kan du finansiere dit billån på tre måder: Billån i banken, billån hos bilforhandleren eller billån via dit realkreditinstitut. Sidstnævnte kan være en billigere finansieringsløsning, hvis bilen er under otte år gammel, og du har en ejerbolig med friværdi.

COLOURBOX49600038

Hvad er forskellen på finansieringsmulighederne?

Test af billån, som eksempelvis Forbrugerrådet Tænk har foretaget, viser, at der ikke er nogen forskel på kvaliteten af de forskellige typer billån. Den ene finansieringsmodel er ikke partout bedre end den anden. Det er altid prisen på billånet, du skal forholde dig til.

Derfor skal du sørge for at undersøge, om det billån, du bliver tilbudt af forhandleren eller banken, kan fås til en mere favorabel pris hos en anden finansieringspartner. Sammenlign ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), hvis lånebeløbet, rentetypen (fast eller variabel rente) og låneperioden er ens. Vær opmærksom på renter, etableringsgebyrer og hvilke andre løbende gebyrer, lånet indebærer.

Du kan også bruge hjemmesider som Mybanker eller Pengepriser.dk til at sammenligne priser på billån.

VW ID.4 GTX (3)

Hold øje med ‘grønne billån’

Der er faktisk én væsentlig finansieringsmulighed, du skal være opmærksom på, når du vil købe en brugt elbil: Det grønne billån.

Mange pengeinstitutter tilbyder et ‘grønt’ billån, som giver dig mulighed for finansiering til en billigere pris, hvis du køber en elbil eller en plug-in hybridbil.

De præcise vilkår for et grønt billån kan variere, men generelt er prisen og renterne lavere. Der er også grønne billån, hvor du kun har 10 procent udbetaling i stedet for de 20 procent, som ellers er standarden på et almindeligt billån.

Der kan også være visse benspænd ved de grønne billån. De fleste pengeinstitutter opererer med en beløbsgrænse på 300.000 kr. Derfor er det ikke alle prisklasser, du kan finansiere ‘grønt’. Der kan også være banker, som kræver, at du flytter alle dine aktiver over til banken for at kunne optage et grønt billån.

Under alle omstændigheder kan du godt tillade dig at sætte næsen op efter lidt mere favorable lånevilkår, når bilen kører på el.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: