Elbiler
Køb og salg
31. marts 2023

Køberne efterspørger billigere elbiler – markedet leverer

Zacharias Lund

Den seneste markedsrapport fra Bilbasen viser, at antallet af elbiler i et yderst attraktivt prissegment er voksende, og udviklingen fortsætter lidt endnu.

Tekst: Zacharias Lund

Flere og flere danskere er så småt ved at være klar til overgangen til elbiler. Den eneste hindring er blot prissætningen på de brugte elbiler. De seneste udviklinger i priserne på de brugte elbiler kan dog vise sig at komme de prisfølsomme købere til gode.

Antallet af elbiler til salg i prislejet mellem 200.000 og 299.999 kr. er stigende og nærmer sig snart 2.000 biler. For godt to måneder siden var der kun omkring 889 elbiler til salg i samme prissegment. En udvikling der fortsætter lidt endnu, hvis du spørger markedsanalytiker ved Bilbasen, Jan Lang.

“Vi vil se flere brugte elbiler i prisklassen fra 200.000 til 300.000 kroner i den kommende tid. Der er allerede nu tæt på 2.000 attraktive brugte elbiler i prisklassen, og vi vil se, at der kommer flere til i den kommende tid.”

Hvad kræver opladning af elbil hjemme?

Biler i prissegmentet

I dette attraktive prissegment finder man mange forskellige typer biler. Blandt andet er Volkswagens ID.3 at finde, såvel som Citroën Ë-C4. Efter de seneste prisjusteringer fra Tesla er en betydelig mængde Tesla Model 3 også at finde til under 300.000 kr.

Her er en liste med de 10 mest tilgængelige biler i prissegmentet 200.000 til 299.999 kr.:

Elbil kabel

Prisnedsættelserne er i gennemsnit 14.522 kr.

Der er generelt set mange prisnedsættelser de seneste par uger på baggrund af de store prisnedsættelser på nye Tesla. De brugte elbiler sættes også ned, men man skal ikke forvente, at de biler der på nuværende tidspunkt er i prissegmentet bliver sat yderligere ned. Faktisk er det i dette prissegment at færrest biler bliver sat ned i pris.

Det er elbiler i prissegmentet lige over (300.000 til 399.999 kr.), som generelt sættes oftest ned i pris, hvilket også understøtter det faktum, at der de næste par uger vil være en stigning i brugte elbiler til under 300.000 kr. til salg på Bilbasen.

Elbilerne bliver i gennemsnit sat ned med 14.522 kr.

Se flere elbiler til under 299.999 kr på Bilbasen.dk

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen