oktober 15, 2014

Konceptbiler i Paris

Malene Raith fra Pret a Partir har besøgt den franske hovedstad og kigget nærmere på en række spændende konceptbiler

Foto Malene Raith

Intet motorshow uden afsløringer fantastiske konceptbiler, der stjæler opmærksomheden og viser hvad fremtiden byder på indenfor nyeste teknologi og smukt design, og en af verdens største af slagsen, Paris Motorshow 2014, er selvfølgelig ingen undtagelse.

Derfor får I hermed et lille udvalg fra udstillingen, der åbnede for publikum i weekenden.

Vi lægger ud med den cool showstopper Divine DS på Citroëns stand.

bil 1 paris

DS er ved at blive et seperat brand ved siden af Citroën, og Divine DS er et hint om, hvilken retning de vil gå.

Den er ikke et bud på en fremtidig model, men snarere et fingerpeg om den fremtidige styling af DS modellerne.

bil 2 paris

Selv kalder de det essensen af hvad DS er, nemlig sofistikeret luksus og teknologi, og det er vist meget godt ramt.

Og mens vi er i afdelingen for franske biler, der er så vigtig for Frankrig, at den franske præsident kiggede forbi fredag formiddag (mange f’er i den sætning), er det oplagt at kigge på den nye konceptbil fra Renault, der har verdenspremiere på udstillingen.

Den hedder Eolab Concept.

bil 4 Paris

Den aerodynamiske konceptbil vejer blot 955 kilo og er lavet af stål, aluminium, magnesium og kompositmaterialer.

bil 5

Eolab Concept er en plug-in hybrid, det vil sige, den kører både på brændstof og strøm, og sammen med vægten og designet, der giver den meget lav luftmodstand, kan den køre 100 kilometer på en liter brændstof.

Og endnu en fransk hybrid blev præsenteret på Paris Motorshow: Peugeot Quartz.

bil 6

Jeg har tidligere skrevet om den, men i Paris blev den ægte vare vist frem for første gang, på billedet sammen med Peugeots Designchef Gilles Vidal.

Som sagt er Peugeot Quartz er en hybrid, en crossover med både en 1.6 l THP motor fra Peugeot Sport og to elmotorer med i alt 500 hestekræfter og mulighed for tre forskellige køremåder: Ren el (zero emission mode) op til 50 km – Landevej, hvor forbrændingsmotoren og elmotoren på forakslen arbejder sammen samt Race, hvor motorens kraft udnyttes maksimalt sammen med begge elmotorerne.

Også Toyota afslørede deres helt nye crossover konceptbil i Paris: Toyota C-HR Concept.

bil 7

Også denne konceptbil er en hybrid, der med sit kompakte og markante design viser hvad vi kan forvente os at se i fremtidens Toyota modeller.

bil 8

Toyota C-HR Concept ligner næsten en tegning på billedet, men det er the real deal, der står og glimter i de mange spots på Toyotas stand i Paris.

En anden japansk bilproducent, Nissan, afslørede deres nye koncept, lavet over deres helt nye vogn Nissan Pulsar.

bil 9

Pulsar Nismo Concept som den hedder, er et bud på en GT vogn, altså en gaderacer.

Den er i følge Nissan selv en højtydende model til en ny generation af kørere med en hækspoiler af kulfiber, optimeret karrosseri og en sænket undervogn, inspireret af motorsport.

Nok et koncept, men den ligner noget, der kan blive sat i produktion i nær fremtid, men hvorvidt det sker, vides ikke.

Sidst men ikke mindst, en ikke verdenspremiere, men blot en utrolig smuk konceptbil fra Maserati: Maserati Alfieri Concept Sports Car.

bil 10

Den fantastiske vogn blev første gang vist frem på motorshowet i Geneve og er en hyldest til Maserati legenden, der i år fylder 100 år.

Helt nøjagtig var det nemlig tirsdag den 1. december 1914, at Alfieri, Ettore og Ernesto Maserati åbnede “Societá Anonima Officine Alfieri Maserati” på Via de’ Pepoli 1 i Bologna.

bil 11

Alfieri Concept Sports Car er en fuldt funktionel prototype, som indeholder fremtidens design DNA for Maserati.

Fantastisk, smukt og fuldstændig fascinerende.

Hvilken af bilerne er din favorit?

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS