Påføring
Forbrugerstof
21. september 2017

Lakforsegling for de dovne: Vi tester Sonax Spray & Seal

Ebbe Sommerlund

Af: Ebbe Sommerlund / d. 21. september 2017

Vi ved godt, at lakken har bedst af at blive beskyttet mod snavs, salt og snask, men vi gider ikke rigtig besværet med klassisk lakforsegling. Så vi har fundet en anden løsning!

Det er lækkert at kunne lade hånden glide over en ultraglat overflade og se aftensolen gløde i en skinnede lak.

Normalt er der to muligheder, når bilen har gjort sig fortjent til en lakforsegling: At gribe til knofedt eller at betale sig fra det. Men nu er der en nemmere løsning. Nemlig skylleforsegling. Det virker som lakforsegling fra en vaskehal, bare endnu mere effektivt – ifølge producenten – i dette tilfælde Sonax, der har produktet Spray & Seal.

Sådan bruger du skylleforsegling

Det må naturligvis prøves. Proceduren er som følger:

  1. Vask bilen grundigt med sæbe og svamp

  2. Skyl bilen over

  3. Dæk viskerne og evt. forruden med plastik

  4. Sprøjt produktet på de våde flader – ikke i solskin eller på varmeflader – overfladen skal være våd.

  5. Skyl

  6. Tør lakken af

Det er faktisk det. Hele behandlingen tager ikke meget længere end en almindelig håndvask af bilen.

Produktet sprøjtes på en våd overfladen – ikke i solskin.

Når bilen er tør, føles lakken lige så glat som efter en amatørpolering og lakforsegling. Vandet perler flot af, og der er klart mere glans i lakken. Behandlingen gør ikke noget ved småridser – der skal en rigtig polering til at klare dem.

Vaskeskind er passé – mikrofiber er nemmere og bedre til aftørring.

Da den første regnbyge kommer, ville jeg ønske, at jeg enten havde dækket foruden til eller havde poleret den med glasrens – det er som om, viskerne ikke kan trække vandet 100 pct. af ligesom efter en luksusvask på tanken. Efter et par renseservietter på rude og viskere, så spiller det hele dog igen.

Vandet perler også efter adskillige uger.

Efter to måneder perler vandet stadig af, så det er ret imponerende, hvor godt det egentlig virker. En flaske koster ca. 160 kr. og rækker til ca. fire behandlinger. Klart pengene værd. Så mangler vi bare polering på sprayflaske også…

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: