Hos Land Rover-fans verden over blev der fældet en tåre eller to, da det traditionsrige britiske bilfirma fra Solihull tidligere i år slukkede for produktionsapparatet for Land Rover Defender. Præcis kl. 09.22 den 29. januar 2016 kørte den sidste Land Rover Defender ned ad samlebåndet og ud i verden.
Det var afslutningen på en epoke, der har varet 67 år. Og ikke mindst afslutningen på et nært kærlighedsforhold mellem den britiske trone og den terrængående firhjulstrækker.
Én ting er nemlig at være kongelig hofleverandør. Det kan en lang række virksomheder bryste sig af. En anden ting er at være den foretrukne favorit hos det britiske kongehus – en ære, som kun tilfalder meget, meget få.

Land Rover Defender har haft masser af fans gennem tiden, men en af de største og mest vedholdende er Queen Elizabeth II. Den britiske regent har haft Land Rovers Defenders i dusinvis, og hun har altid været glad for at sidde både bag rattet og som passager i bilen, når regenten har været på ture i områder, der har krævet terrængående køretøjer.
Queen Elizabeth II nyder en køretur i sin Land Rover Defender i Sandringham Estate i Norfolk, England under en jagt.
Hvor mange Land Rover Defenders, Queen Elizabeth II har ejet og kørt, melder historien ikke noget om. Vi tør dog godt spå, at majestæten ikke har kørt dem helt i bund.

Det er Land Rover under forskellige ejere, der har stået for produktionen fra 1948 og indtil nu. Land Rover Defender vender efter sigende tilbage på et senere tidspunkt i en ny og mere opdateret udgave – men det er endnu for tidligt at spå om dens specifikationer. En ting er dog sikkert: Arven efter den netop afgåede Land Rover Defender er enorm.
Se alle billederne med Queen Elizabeth her: http://mashable.com/2016/01/30/queen-elizabeth-land-rover-defender/#_2p1go54dSqt

Find selv en Land Rover Defender her
Se alle Land Rover (og Range Rover) på BilBasen :
Relaterede artikler:
Var det noget med din egen tank med larvefødder?
