december 25, 2013

Langturs-Limousinen

BMW præsenterede for tre år siden en 5-serie GT, og nu har de også kørt en GT i 3-serien i stilling. Forenklet sagt er BMW 3-serie GT en hatchback version af 3-serie sedan. Bare længere, højere og mere praktisk. BMW 318d GT er bilen, der ikke går på kompromis med komforten for fartens skyld.

Betegnelsen GT stammer fra det italienske udtryk Gran Turismo i betydningen af en luksusbil, som er i stand til at levere masser af hestekræfter og god komfort på lange stræk. Biler, der ikke går på kompromis med komforten for fartens skyld.
GT’en er med sin enorme bagsædeplads og kæmpestore bagagerum en imponerende rejsevogn. 3-serie GT er 20 cm længere og 8,1 cm højere end sedan-udgaven, men vigtigst af alt er akselafstanden forlænget med 11 cm, og det kommer bagsædepassagererne til gode. Kabinepladsen i 3GT er større end i 5-serien, og det siger lidt om pladsforholdene.

Under den elektrisk betjente bagklap åbner der sig et imponerende bagagerum på 520 liter, hvilket er 25 liter mere i sedan- og stationcar-udgaverne. Foldes det tre-delte bagsæderyglæn ned, rummer bilen hele 1,6 kubikmeter.

2014-BMW-3-Series-Gran-Turismo-interior-steering-wheel

GT er hævet fire cm i forhold til sedan-udgaven, og det giver bedre indstillingsforhold samt bedre udsyn. Rumfornemmelsen er også bedre takket være den lidt mere lodrette forrude.

3GT-serien fås i ti forskellige varianter. Ugens testvogn er den mindste og billigste, 318d til 721.678 kr. Heraf er de 135.364 kr. ekstraudstyr.

Bomstærk motor og baghjulstræk

Motoren er en 4-cyl. diesel med 143 heste og et moment på 340 Nm mellem 1750 og 2500 o/m. En bomstærk maskine fra den bayerske bilproducent, der overfører kræfterne til baghjulene gennem en velfungerende 8-trins gearkasse. Den lille dieselmotor gør arbejdet godt, og den gør det uden at suge livet ud af brændstoftanken. Ved at køre med omtanke går den let over 20 km/l, og det er noget, der tæller i firmaregnskabet.

BMW 3 GT er selvfølgelig baghjulstrukket, og vægten er ligeligt fordel på alle fire hjul. Undervognen er blevet fintunet, og det betyder – trods det hævede tyngdepunkt – optimale køreegenskaber. Medvirkende hertil er også et godt afstemt styretøj.

Førerpladsen er stort set identisk med den, vi kender fra 3-serien. Ud over den store bagklap er kendetegnene for 3 GT rammeløse vinduer i sidedørene, og så naturligvis designet med bl.a. meget flotte LED-baglygter.
BMW 3-serie GT har med sine store pladsforhold gode chancer for at blive en succes. Det er sket i Tyskland og andre europæiske lande, så hvorfor ikke også i Danmark – selv om vores priser er nogle helt andre.

Følg os på Facebook og Google+, og se flere nyheder og debatter.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS