Kia EV3 bliver billigere end forventet
Sammen med priser på flere EV3-modeller kommer også nyheden om, at Kia sælger versionen med den store batteripakke 5.000 kr. billigere end forventet.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Små biler med benzinmotor er ikke nogen, der bliver flere af på markedet for nye biler. De forsvinder langsomt, men sikkert. Det er derfor en stor nyhed, når en bilproducent, som ikke tidligere har solgt en mini i Danmark, beslutter sig for at introducere en.
Den nye konkurrent til Peugeot 208, Hyundai i20 og Toyota Yaris kommer fra MG. Den helt nye MG3 Hybrid+ kan blive vigtig i Danmark for MG, da det kinesiske mærke er ramt af den maksimale straftold på kinesiske elbiler, som EU indførte tidligere på sommeren (importøren arbejder fortsat på nye priser på elbilerne).
Biler med forbrændingsmotor rammes ikke af den nye told, og MG3 Hybrid+ vil derfor være en måde for MG at bevare sin relevans i Danmark, selv hvis mærkets elbiler skulle blive meget dyrere.
MG3 Hybrid+ er for kort tid siden dukket op på den danske MG-hjemmeside, og ud for den nye model står der, at den “Kommer snart”. En henvendelse til importøren giver desværre ikke svar på, hvornår minibilen kommer til Danmark, og prissætningen er der ingen kommentarer til.
Den nye MG3 Hybrid+ er allerede på markedet i blandt andet England og Tyskland, og hvis det tyske prisniveau kan oversættes til dansk, kan danske bilkøbere se frem til en prisbillig hybridbil med mange hestekræfter. MG3 Hybrid+ har en 1,5-liters benzinmotor, en kraftig elmotor og en tretrins hybrid-automatgearkasse – og hele 194 hestekræfter. Brændstoføkonomien er i snit 22,7 km/l, og den lille MG må trække op til 500 kilo på krogen.
I Tyskland er prisen på den billigste MG3 Hybrid+, udgaven Standard, 19.990 euro (cirka 150.000 kr.). Den billigste Toyota Yaris Hybrid med 116 hestekræfter koster i Tyskland 25.500 euro (cirka 191.000 kr.), og i Danmark er prisen på den billigste Yaris Hybrid lige nu 233.990 kr.
Der er højere moms i Danmark end i Tyskland, og så er der selvfølgelig den uundgåelige registreringsafgift. Den er dog forholdsvis lav på biler med en værdi under 218.100 kr., så MG3 Hybrid+ kan potentielt blive langt billigere end Yaris Hybrid.
Mens hverken introduktionstidspunkt eller priser på MG3 Hybrid+ endnu er på plads, viser den danske MG-hjemmeside, at den lille hybridbil kommer i tre udstyrsvarianter: Standard, Comfort og Luxury. Samme drivlinje i dem alle tre, men ret store forskelle i udstyret.
Basismodellen Standard prydes udvendigt af 15″ stålfælge med kapsler og halogenforlygter. Der er sparet, hvor der spares kan: Standard har ikke engang en bagrudevisker som standard. Det går bedre inde i bilen, hvor digital instrumentering, infotainment med 10,25″ skærm, navigation, adaptiv fartpilot, automatisk klimaanlæg med luftrenser og bakkamera er inkluderet.
Comfort-udgaven har blandt andet 16″ alufælge, bagrudevisker, el-klapbare sidespejle, luftdyser ved bagsædet og startknap. Topmodellen Luxury har LED-forlygter, nøglefri betjening, varme i forsæderne, rat i kunstlæder med varme, 360 graders kamera, blind vinkel-system og regnsensor.
MG præsenterede for nylig en anden ny model, afløseren til plug-in hybriden EHS PHEV. Da den, som MG3 Hybrid+, ikke rammes af den nye EU-told møntet på Kina, og som PHEV samtidig har en lang elektrisk rækkevidde, er det muligt, den finder vej til Danmark.
Sammen med priser på flere EV3-modeller kommer også nyheden om, at Kia sælger versionen med den store batteripakke 5.000 kr. billigere end forventet.
En af de bedste elbiler i den dyre ende af skalaen er lige blevet endnu bedre. Mød BMW i5 Touring, der som stationcar giver endnu mere mening.
Engang var det nemt at pege den koksgrå VW Passat med synlige dioder ud i mængden. I dag råder politiet dog over flere modeller, og så har de taget nye tricks i brug. Kan du stadig spotte civilbilen?
GTX-betegnelsen pryder hele VW’s program af nyere elbiler, men her i den mindste af slagsen føles den særlig sportslig.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.