august 23, 2016

Lotus Elise til salg

Lotus Elise er en fantastisk bil. Den er bygget efter Colin Chapmans ideologi – lav vægt frem for alt.

Og han giver selv grunden: ”Når du tilføjer ekstra kræfter bliver du hurtigere, når det går lige ud. Når du fjerner vægt bliver du hurtigere alle steder.”

Det giver god mening.

lotus-elise-18-2d

Han sagde også, og den tager vi på engelsk: ”Simplify, the add lightness.”

En Lotus Elise lever præcis op til de mantraer. Den vejer blot 700 kg. Til gængæld må du undvære al komfortudstyr ud over aircondition og elruder.

Du sidder nede i chassiset, der er bygget af aluminium – de første var rent faktisk bygget i Danmark hos Nordisk Hydro i Tønder. Chassiset ses tydeligt – der ligger to måtter direkte ovenpå bunden. Det her handler kun om at have det sjovt. Er du til en stille flyder, så gå i en stor bue udenom Elise – den er bygget til ét formål: At have det sjovt.

lotus-elise-18-2d (1)

Bilen du ser på billederne er en serie to, og har altså et noget mere aggressivt udseende end serie 1. Den er også lidt lettere at tøjle – Serie 1 var notorisk kendt for at forvandle sig til en snurretop.

>Søg Lotus på Bilbasen<<

 

Kører langt på literen

Motoren ligger lige bag kabinen og sender kræfterne til baghjulene. Her kommer der mere simplify ind i billedet, for motoren er nemlig en 136 hk 1,8 fra Toyota – det er simpelt og det virker. 0-100 klares på ca. 6,0 sekunder, så det er bestemt ikke nogen sinke på vejen. Skal der flere bøffer på grillen, så fås den også med en 1,8 med 192 hk, som blandt andet også kendes fra Toyota Celica

lotus-elise-18-2d (2)

Hvis man ejer en Elise, så bør man tage den med på bane bare en gang i mellem. Men vi lover at hver en køretur i en Elise vil få mundvigene op – det er en ægte køremaskine. Og den lave vægt har endnu en sidegevinst – bilen kan nemlig køre langt på literen – den er opgivet til 14,1 km/l.

 

Bilen her er til salg hos privet hos Gert Kethmer – og han har lagt en video ind på Bilbasen – den kan du også se her.

 

 

PS: Tesla Roadster og Opel Speedster er bygget på samme chassis med lidt modifikationer. De er dog sjældent til salg i Danmark

 

Relateret

Ikonet Esprit

Ugens fund: El-raketten

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS