Brems
Nyheder
20. september 2017

Må du styre og bremse på samme tid?

Ebbe Sommerlund

Af: Ebbe Sommerlund / d. 20. september 2017

Du må aldrig styre og bremse på samme tid. Den sætning er vi mange, der har hørt, men hvorfor må man ikke det. Og er det overhovedet er rigtigt?

Da jeg tog kørekort, måtte vi ikke styre og bremse på samme tid, og jeg har hørt flere sige, at det må man ikke. Men ikke al viden står mejslet i sten – tænk bare på kostrådene. Lad os se på bremserådet:

Vi har spurgt instruktør på FDM Sjællandsringen Søren Holten Jacobsen.

Er det rigtigt, at man ikke må bremse og styre samtidigt?

– Det korte svar er nej. Du må gerne bremse og styre på samme tid så længe bilen har ABS-bremser, og det har de fleste biler efterhånden.

Er der noget, der er vigtigt, hvis man styrer i en situation med en katastrofeopbremsning?

– Det vigtigste under en katastrofeopbremsning er, at du træder alt, hvad du overhovedet kan på bremsen. Det er der mange deltagere på vores kørekurser, der har problemer med. Men der skal bare ‘klampes’ til, så kan man styre uden om forhindringen. Det er vigtigt at holde trykket på bremsen til bilen holder helt stille, ellers kan bagenden skride ud – selv med ESC-systemer.

Og så blev den myte punkteret. Du må altså gerne styre og bremse samtidig.

Søren Holten Jacobsen siger dog en ting til:

– Hvis du bruger friktionskræfterne til at styre, så er der ikke greb tilbage til at bremse, og det kan føles som bremsesvigt, men du skal holde trykket på bremsen til bilen holder stille.

Kender du nogle myter om biler, som vi skal se nærmere på, så skriv dem i kommentarfeltet.

Læs mere

Er det for sent for undervognsbehandling? Bilbasen tester myterBrugt mini-Mercedes med 360 hk og en hidsig attitude

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: