Aston Martin Marco
Nyheder
26. juli 2017

CHGP – Interview med Marco Sørensen

Ebbe Sommerlund

Af: Ebbe Sommerlund / d. 26. juli 2017

2017 bragte en af de største skuffelser i Marco Sørensens karriere. En skuffelse, der var svær at ryste ud af hjelmen, selvom, eller måske fordi, han selv var 100 pct. uden skyld i uheldet.

Klokken er lidt over fire om natten på Le Mans 2017. Bilerne har kørt i 17 timer og Aston Martin nummer 95 ligger nummer to i GT Pro-klassen. På dette tidspunkt er det Richie Stanaway der sidder bag rattet i bilen, som han deler med Marco Sørensen og Nicki Thiim. Og her går det galt. Stanaway sender den sølv og gule Aston Martin Vantage ind over gruset og rammer barrieren på den anden side. Det knuser adskillige dele på bilen og slukker drømmen om en podieplads for dansker-bilen.

– Det var en kæmpe skuffelse. Og det tager lang tid at lægge det fra sig, fortæller Marco Sørensen, der er en af de få danskere, der lever af at køre racerbil.

Marco Sørensen

Hvordan får man skuffelsen ud af kroppen?

– Jeg har cyklet meget. Rigtig meget, siger Marco Sørensen.

Mens den oplevelse tager tid at få ud af kroppen, kan nordjyden slappe noget mere af til Copenhagen Historic Grand Prix, hvor han skal køre med i Royal Pro/Am, der betyder at amatører stiller deres historiske biler til rådighed for professionelle kørere, som de deler bilen med. Her skal han køre i en Lotus Cortina – samme type bil som Prins Joachim deltager med.

-At køre historisk motorløb på en bybane er noget helt andet end Le Mans. Det er mere hygge, og på en bybane er der ingen afkørselsmuligheder, så man tager den lidt mere med ro, siger Marco Sørensen.

Hyggen i førersædet på CHGP

I det hele taget er det netop hyggen, der trækker på Copenhagen Historic Grand Prix, der i år afholdes 5.-6 august.

– Der er en speciel stemning på CHGP, fordi man kan gå rundt i padocken mellem alle bilerne. Samtidig kan man stå tæt på, når bilerne kører forbi, fortæller Marco.

Skal du køre andet end Pro/Am-klassen?

– Jeg skal i hvert fald heppe på min lillebror, der kører i DTC. Måske skal jeg køre noget Ræs for Riget, og ellers skal jeg bare hygge mig, fortæller Marco Sørensen.

Hvad er egentlig den største motorsportsoplevelse, du har haft?

– Det største er Tom Kristensens sejre i Le Mans, men for mig personligt, var det, da jeg testede en F1 – det er en helt anden oplevelse at køre. Den kører helt anderledes end en GT-bil, fordi der er så meget downforce. Men der er lige så meget køreglæde i en GT-bil

Aston Martin Marco

Hvad er køreglæde for dig?

– Køreglæde er, når man kører klokken 5 om morgen på Le Mans og solen står op og man kan lugte grill.

Marco Sørensen er langt fra den eneste kendte racerkører, der kommer til Copenhagen Historic Grand Prix. I samme klasse deltager blandt andet Tom Kristensen, Nicki Thiim, Michael Christensen, Jaques Villeneuve, Rickard Rydell og naturligvis HKH Pris Joachim.

Se en forsmag på Copenhagen Historic Grand Prix her:

Video

Mere om historisk race

Se en perfekt bil til historisk ræs på Bilbasen

Læs mere om CHGP

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: