19183-MaseratiGrecaleModena
Nyheder
22. marts 2022

Ny SUV: Grecale er den vigtigste Maserati nogensinde

Morten B. Bek

Morten Bek

Det er nu, det gælder. Maserati skal vokse og blive en ægte konkurrent til Porsche. Midlet er Grecale, der kommer som elbil eller som benziner med op til 530 hk

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

Maserati. Italiensk arrogance i en nødskal. På godt og ondt. Larmende og vulgære motorer, læder og lækre linjer. Men også ry for ekstremt ringe holdbarhed og lige så ringe salg.

Det skal ændre sig nu. Maserati er en del af den enorme Stellantis-koncern (fra Citroën over Alfa Romeo til DS og Jeep), men det italienske mærke med gaflen kører langt hen ad vejen frihjul i den store virksomhed. Der er frihed til det vilde, som sportsvognen MC20 allerede har vist.

Maserati skal vokse og blive Stellantis’ uforfalskede svar på Porsche. Og så skal der mere end dyre sportsvogne og stærkt forældede sedaner som Quattroporte og Ghibli til. Elbiler og flere SUV’er.

19090-MaseratiGrecaleModena-Location
19091-MaseratiGrecaleModena-Location
19163-MaseratiGrecaleModena

Grecale er det første skridt. Men også det vigtigste. En SUV mindre og billigere end Levante, men samtidig langt mere moderne og tidssvarende. En direkte konkurrent til Porsche Macan. Ikke kun den eksisterende Macan, men også den nye, som i løbet af 2022-23 kommer som elbil. Det er en bil med stort salgspotentiale for Maserati.

Grecale kommer nemlig både med klassiske forbrændingsmotorer, men også som 100 procent elektrisk: Grecale Folgore. Det lyder lækkert, for det er italiensk. På dansk betyder Folgore lyn eller lynnedslag. Hvad kunne være mere passende for en stærk, italiensk elbil?

Hvor stærk? Grecale Folgores antal hestekræfter får vi først senere, for den introduceres cirka et år efter modeller med benzinmotor. Men den får et meget stort batteri på 105 kWh – så rækkevidden bør imponere. Måske omkring 700 kilometer på en opladning?

V6 med 530 hk

Den 485 cm lange SUV kommer med et MC20-inspireret design og smukke, elegante proportioner. Akselafstanden på 290 cm giver balance og korte udhæng, og der skulle være fin plads til fem personer.

De fem ombord vil kunne følge efter Porsche Macan i højt tempo. Basismotoren er en benzinmotor med mild-hybrid-system og en ydelse på 300 hk i GT-modellen. Modena-modellen er lidt stærkere med 330 hk, men det er V6-motoren på 3 liter i Trofeo, der for alvor sætter fart i tingene.

19177-MaseratiGrecaleModena-dashboard
19149-MaseratiGrecaleTrofeo-rearseats
19153-MaseratiGrecaleTrofeo-dashboard

Grecale Trofeo har 530 hk, går fra 0-100 km/t på 3,8 sekunder – og den topper ved 285 km/t. Mens Trofeo som standard har luftaffjedring, er den tilkøb på de øvrige versioner.

Interiøret viser, som eksteriøret, elegance, og typisk lækre materialer. Nyt for Maserati et et setup med to skærme i midterkonsollen: 12,3″ til infotainmentsystemet og 8,8″ til klimaanlæg, køreindstillinger mv. Digital instrumentering slipper Grecale heller ikke for.

Maserati har for nylig offentliggjort, at kommende bilmodeller som bl.a. muligvis er en fælles afløser for Ghibli og Quattroporte, vil komme som elbiler.

19141-MaseratiGrecaleTrofeo
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen