Brugtbilmarkedet er glødende og lige nu oplever vi store prisfald på nogle af de mest populære elbiler. Se hvor meget her.
Helt generelt på tværs af både benzin-, diesel- og elbiler bliver de brugte biler justeret ned i pris – og det er ikke små beløb, der bliver skåret af. Bare i sidste uge blev 2.823 biler justeret ned i pris, hvilket svarer til 23% flere end ugen forinden.
Af de samlede 2.823 biler, der blev sat ned i pris, var 619 af dem elbiler. Men det er samtidig elbilerne, der står for de største justeringer. Elbilerne blev i gennemsnit sat ned med 15.372 kr.
Vi har samlet et overblik over populære elbiler og set nærmere på deres prisfald den seneste tid.

De store prisnedsættelser
Ser man på de populære modeller som Volkswagen ID.3 og ID.4, Polestar 2 og Skoda Enyaq har de alle fået et prishug den sidste måned.
Volkswagens mindste elbil ID.3 er siden den 1. juli blevet sat 21.000 kr. ned i snit. Den større ID.4 er blevet sat ned med 22.000 kr., mens søsterbilen Skoda Enyaq i gennemsnit er blevet sat ned med 24.000 kr.
Polestar 2 topper listen med en gennemsnitlig prisnedsættelse på 27.000 kr.
Læs også: Flere solgte elbiler end nogensinde
Af de lidt dyrere modeller er Mercedes EQE blevet sat markant ned i pris. I gennemsnit er denne model blevet sat ned med 52.000 kr. siden den 1. juli.
Disse prisnedsættelser bevidner om et yderst konkurrencepræget brugtbilmarked, der kommer forbrugerne til gode.

Elbilerne nedsættes mest
Der er lige nu stor konkurrence på burgtbilmarkedet og Teslas store prisjustering satte gang i lidt af en dominoeffekt, der fortsat kan mærkes.
Hvor den gennemsnitlige prisnedsættelser for de 2.823 biler ligger på 9.214 kr., er det tal betydeligt højere for de 619 elbiler, der blev sat ned i pris, med et gennemsnit på 15.372 kr.
Så er man på udkig efter en brugt elbil, er markedet bestemt favorabelt i denne tid. Hvorvidt disse prisnedsættelser fortsætter i samme grad er svært at spå om.