Die nächste Stufe der Effizienz wird RealitätThe next level of efficiency becomes reality
Nyheder
18. november 2024

Mercedes: Kongen af lavt forbrug i elbiler?

Morten B. Bek

Morten Bek

Med den nye MMA-platform, som debuterer i den elektriske CLA, vil Mercedes ramme ekstremt høj effektivitet. En udgave med benzinmotor skal desuden byde på forbrug som en diesel.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Det er nemt at opfatte den europæiske bilindustri som tilbagestående, når det kommer til elbiler og teknologien i elbiler. De bliver løbet over ende af kineserne, lyder den evige kritik. Men det er en kritik, der ikke altid er rimelig.

Kineserne kan producere billig elektronik og har direkte adgang til råstofferne til batterierne, men når man kører en BYD, MG eller Nio, får man ikke indtrykket af, at teknologierne er milevidt foran europæernes. Tværtimod. Både målt på WLTP-effektivitet og i virkeligheden har Bilbasens test vist, at kinesiske elbiler kan have et højt forbrug.

Det kan europæiske elbiler i lige så høj grad. BMW i5 har i vores test vist sig som ineffektiv, og mens det ikke siger noget om selve forbruget, kæmper modeller som Peugeot E-308 og BMW iX1 med batterier, der kapacitetsmæssigt er i underkanten.

Hvis Mercedes kan holde, hvad Mercedes nu lover, så kan opfattelsen af europæisk bilindustri ændre sig hurtigt. Når den nye udgave af CLA præsenteres inden længe med mærkets helt nye MMA-platform, skal den komme med et nyt niveau for effektivitet – og dermed lavt forbrug. Mercedes kalder den selv “1-liters motoren til den elektriske tid”, som henviser til Volkswagens strømlinede XL1 fra 2013, der med dieselmotor brugte 1 liter diesel for hver 100 kilometer.

Og fordi Mercedes mener, forbrændingsmotoren stadig er uundværlig, kommer CLA med en ny hybriddrivlinje med benzinmotor, der skal komme tæt på effektiviteten i en dieselmotor.

Die nächste Stufe der Effizienz wird RealitätThe next level of efficiency becomes reality
Die nächste Stufe der Effizienz wird RealitätThe next level of efficiency becomes reality
Die nächste Stufe der Effizienz wird RealitätThe next level of efficiency becomes reality
Die nächste Stufe der Effizienz wird RealitätThe next level of efficiency becomes reality

800 volt-arkitektur og opladning op til 320 kW

MMA-arkitekturen bliver den første europæiske platform til biler under luksusklassen med 800 volt-system. Langt de fleste europæiske elbiler kører med 400 volt-system, som kræver tungere ledningsnet og giver længere opladningstid.

CLA bliver den første af en række nye kompakte elbiler med lynhurtig opladning med op til 320 kW og meget høj effektivitet. I løbet af de kommende år kommer nye udgaver af EQA og EQB, og der vil for første gang komme en kompakt off-road-model i stil med den store G-Klasse.

Men hvordan gør Mercedes så de nye elbiler ekstremt effektive? Aerodynamik spiller selvfølgelig en rolle, og den nye CLA bliver en lav og glat sedan. Men nye og mindre elmotorer, en gearkasse med to trin (som i Audi E-Tron GT og Porsche Taycan) 20 procent højere energitæthed og intelligent varmestyring gør det meste af arbejdet.

CLA, og de andre kommende kompakte elbiler, kommer med to batteristørrelser, og der er mere end størrelsen til forskel: basisbatteriet på 58 kWh (brugbar kapacitet) er af typen LFP, som er stabilt og har nemmere ved at holde til at blive afladet. Det andet batteri er imidlertid stjernen. Kapaciteten er 85 kWh (brugbar kapacitet), og NMC-batteriet kalder Mercedes for “premium-udgaven”. Med det store batteri vil rækkevidden ligge over 750 kilometer, og 93 procent af batteriets energiudladning omsættes til fremdrift af forhjulene.

Hidtil har Mercedes oplyst, at den nye elmotor, der sidder ved bagakslen, ville komme med cirka 258 hestekræfter. Den endelige ydelse bliver 272 hestekræfter. Og så kan den få selskab af en mindre elmotor ved forakslen i 4Matic-modellen med firehjulstræk. Motoren yder 109 hestekræfter, og den kobles kun til, når der er brug for den.

Die nächste Stufe der Effizienz wird RealitätThe next level of efficiency becomes reality

Ny benzinmotor giver hybriden diesellignende forbrug

Den nye platform fra Mercedes er lavet til elbiler. Men sådan som det går lige nu i Europa og USA med salget af elbiler, har Mercedes klogeligt nok valgt at udvikle en helt ny, kompakt benzinmotor til CLA og de andre modeller, der kommer på MMA-platformen.

Den nye benzinmotor er på 1,5 liter med det effektive Miller-forbrændingsprincip, og den er designet til at være så kompakt, at den passer i motorrummet, hvor elmotoren ellers ville ligge. Den er altid koblet til en ny 8-trins elektrificeret dobbeltkoblingsgearkasse – og motoren indgår altid som en del af et hybridsystem.

En elmotor med 29 hestekræfter og et batteri med en kapacitet på 1,3 kWh kan drive bilen selv. Man kan, med andre ord, køre på strøm i bytrafik. En repræsentant fra Mercedes har udtalt til det engelske medie Autocar, at målet er, at hybridudgaverne skal være så effektive som dieselmodeller. Det vil i den grad være med til at holde benzinmotoren relevant i endnu en årrække.

Benzinmotoren kommer til at starte med i hele tre udgaver. Basismodellen har 136 hestekræfter – plus de 29 hestekræfter fra den lille elmotor. Mellemniveauet byder på 163 hestekræfter (plus de 29 hestekræfter), og topmodellen, som tilsyneladende har firehjulstræk, rammer 190 hestekræfter (plus de 29).

Mercedes siger, at det blot er starten for hybridudgaverne. Det kan meget vel betyde, at der kommer stærkere udgaver med øget elektrificering – og at AMG også får fingrene i det nye hybridsystem.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: