Nissan har på Tokyo Motorshow tilbage i november holdt verdenspremiere på den racerløbsinspirerede Nismo-version af den legendariske GT-R. Og det er ét styk lækker bil.

Der var stor interesse for bilen, da Nissan præsenterede den for første gang til Tokyo Motorshow. Og det forstår man godt. Det er den hurtigste Nissan GT-R nogensinde. Med en omgangstid på 7:08,679 min. på Nürburgring Nordschleife har sportsvognen dermed rekordtiden for produktionsmodeller.
Ved anvendelse af de nyeste Computational Fluid Dynamic simulationsteknikker til analyse af luftstrømmen har Nismo udviklet en aero-pakke, som forbedrer vejbeliggenheden, minimerer den negative luftmodstand og giver bilen en frygtindgydende og muskuløs udstråling.
GT-R Nismos motoreffekt er nu øget til 600 hk med et omdrejningsmoment på 652 Nm, og undervognens opsætning er inspireret af Nismo GT-R racermodellen. Tilsammen øger den forreste kofanger, motorklappen og hækspoileren af kulfiber bilens downforce med en sænkning af tyngdepunktet og ekstra 100 kg (ved 300 km/t.) i forhold til den nyligt opdaterede 2014-model GT-R. Bilens aerodynamiske egenskaber er fintunet til at sikre, at denne downforce fordeles ligeligt mellem fronten og bagenden ved alle hastigheder, så køreegenskaberne bliver progressive.
Nissan GT-R Nismo vil kunne købes i Japan i slutningen af februar 2014, og den vil være tilgængelig i Europa og USA kort tid derefter.
Følg os på Facebook og Google+ og se flere bilnyheder og debater.