Ny el-crossover: MGS5 klar mod Renault Scenic E-Tech og Skoda Elroq
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
Nissan skærer – igen – i priserne på elbilen Ariya. Forhjulstrukne udgaver falder med op til 30.000 kr., og med 63 kWh-batteri starter Ariya på 329.900 kr. – med det store batteri på 374.900 kr.
TEKST OG FOTO Morten Bek
Nissan tør, hvor andre ikke gør. Meget få elbiler er sat ned i pris, selv om Tesla i januar smed en bombe på markedet med sine vilde prisnedsættelser på Model 3 og Model Y, men Nissan slog i marts op til 35.360 kr. af Ariya. I april kom så et nyt basisudstyrsniveau til, så den billigste Ariya kom ned i fornuftige 359.900 kr.
Det har sikkert fået kunder ud til forhandlerne og har resulteret i flere Ariya på vejene, men i forhold til det svimlende antal Model Y, som danskerne køber, er det ikke imponerende. Så nu sætter Nissan igen priserne ned. Denne gang med op til 30.000 kr. på modeller med forhjulstræk.
Den nye startpris for Ariya er dermed 329.900 kr., som sender elbilen fra Nissan helt ned i Model 3-territorium. De eneste andre mellemstore elektriske crossovers i den prisklasse er Skoda Enyaq og VW ID.4, men de har begge noget kortere rækkevidde end den billigste Ariya, og Enyaq har kun 148 hk og kommer med meget lidt udstyr.
Ariya med forhjulstræk kommer i to batteriversioner, som hver fås i tre udstyrsniveauer. Billigste model, den til den nu meget attraktive pris fra 329.900 kr., kommer med 214 hk, batteri på 63 kWh, rækkevidde på 404 kilometer og opladning med op til 130 kW ved en lynlader – og 22 kW ved en AC-lader.
Merprisen for at få det store batteri på 87 kWh, som sikrer en rækkevidde op til 536 kilometer, er 45.000 kr., som giver en frapris på 374.900 kr. Med det store batteri kommer også en lidt stærkere elmotor med 238 hk, men yderligere forskelle er der ikke.
De tre udstyrsvarianter Engage, Advance og Evolve kommer alle med rigtig meget udstyr, så der er ingen problemer i at holde sig på laveste eller næstlaveste niveau. Fra Engage til Advance betaler man 20.000 kr. ekstra, fra Advance til Evolve er merprisen 34.000 kr.
Basismodellen Engage leveres som standard med LED-lygter, 19″ alufælge, varmepumpe, adaptiv fartpilot, blind vinkel-system, aut. klimaanlæg med to zoner, digital instrumentering og infotainment med skærme på 12,3″, navigation, trådløs opkobling til Apple CarPlay/Android Auto, bakkamera, nøglefri betjening og el-justerbare forsæder.
Advance kommer yderligere med blandt andet varme i forruden, 360 graders kamera og udvidet førerassistance, og Evolve spiller rollen som topmodel med Bose-lydanlæg, head-up-display, panoramasoltag, forsæder med køling og el-justerbart rat.
Se flere brugte Nissan Ariya til salg på Bilbasen lige her
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
Hvert år findes Årets Bil i Danmark og Årets Brugtbil – og i samme genre kåres Årets Varebil. I 2025-kåringen er et meget varieret felt kogt ned til fem modeller.
XPeng G6 har kun været på markedet i Danmark siden august, men nu er den model forældet. I Kina har XPeng præsenteret en G6 med hurtigere opladning, designændringer og mere lækkert interiør.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.