Næsten ny BMW i5 til under 445.000 kr.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Tekst: Simon Hallenslev
Foto: Porsche PR
Traditionen vil have det, at en bilmodel bliver opdateret, når den har været på markedet i 6-7 år. Den tredje generation af Porsche Cayenne blev introduceret i 2017, hvorfor opdateringen til 2024 nu er offentliggjort.
SE OGSÅ | Video: Porsche med 6 ben – hvilken er bedst?
Selv kalder Porsche det for “en af de mest omfattende produktopdateringer i Porsches historie”, hvilket kan virke som en overdrivelse, når man kigger på den nye Cayenne udadtil. Det er dog kun fordi, at det er kabinen og teknikken, der har fået den største tur.
2024-udgaven af Porsche Cayenne ligner sig selv udadtil med kun få visuelle opdateringer. LED Matrix-lygterne er nu standard og i et lidt skarpere design, der fint akkompagnerer en ny kølerhjelm. Også bagenden er udstyret med nye baglygter med et mere lineært udtryk og færre former.
Dertil kommer tre nye farver: Algarve Blue Metallic, Mentego Blue Metallix og Arctic Grey. Og det er dét, der er ændret udadtil på den nye Porsche Cayenne.
I skarp kontrast til den beskedne opdatering udadtil, finder man en helt ny kabine i Cayenne. Den nye opsætning, der kaldes Porsche Driver Experience, er lånt fra Porsche Taycan, og er en samling af displays, der strækker sig på tværs af instrumentbordets længde.
Bag rattet er en fritstående skærm til instrumentering, der måler 12,6”, mens man både på rattet og bag rattet har fået flere knapper at stille på. Her kan man indstille bilernes køremodi samt de mange assistentsystemer, hvor assistent til vognbaneskift og generel vognbaneassistent nu er standard.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Er Porsche 928 en rigtig Porsche?
I midten af instrumentbordet findes en ny infotainmentskærm på 12,3”, der for første gang er flankeret af gearvælgeren. Den er flyttet op fra midterkonsollen til venstre for infotainmentskærmen for at give plads til et større klimapanel.
For første gang findes også en 10,9” skærm, der er dedikeret til passageren. Her kan man benytte sig af integrerede Apps som Spotify og Apple Music eller styre navigationssystemet. Passageren kan også nyde en film på skærmen, da denne er belagt således, at føreren ikke kan følge med fra førersædet.
Uanset hvilken Cayenne, du vælger, er undervognen opdateret i en sådan grad, at såvel komfort som dynamik er løftet. Her sikrer blandt andet nye støddæmpere mindre krængning og dermed forbedret dynamik i friske sving, mens komforten ved lave hastigheder også er optimeret.
Optimeret er også motorprogrammet, hvor der er flere kræfter at hente i alle Cayenne-afkroge. Som indgangsmodel fås Cayenne fortsat med en 3-liters V6 turbomotor, der nu yder 353 hk og 500 Nm, hvilket er 13 hk og 50 Nm mere end før facelift.
Det er den samme V6-motor fra indgangsmodellen, der danner grobund for Cayenne E-Hybrid – selvfølgelig assisteret af hybridteknik. Den fås med en ny elektrisk motor, hvor ydelsen vokser fra 136 hk til 176 hk, hvilket giver en ny, samlet systemydelse på 470 hk.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Verdens hurtigste SUV er til salg på Bilbasen
Batteriet i Cayenne E-Hybrid vokser fra 17,9 kWh til 25,9 kWh, som i rette trim kan give op til 74 km elektrisk rækkevidde. Når batteriet er fladt, kan det nu lades op med 11 kW. Den opdaterede hybridversion får en økonomi på 55,5-66,6 km/l efter WLTP-standard og en udledning på 33-42 gram CO2 pr. kilometer.
Porsche Cayenne S får to flere cylindre, da V6-motoren erstattes med en V8-motor med biturbo på 4 liter, der yder 474 hk og 600 Nm, hvilket er 34 hk og 50 Nm mere end før facelift. Selv i den sindssyge ende lader Porsche deres Cayenne Turbo GT stige med 19 hk i ydelse til svimlende 659 km.
I denne vanvittige variant får man, i stedet for den almindelige, opdaterede undervogn, en opdateret luftundervogn som standard. Denne opdaterede luftundervogn giver blandt andet en større differentiering mellem køremodi og kan vælges som ekstraudstyr til de øvrige varianter.
Se brugte Porsche Cayenne til salg på BIlbasen:
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Jaguar laver ikke længere nye biler, og produktionen genoptages først om et års tid med en stor elbil. Samtidig vil Jaguar gå fra at være Mercedes-konkurrent til Bentley-konkurrent.
Den nye Audi A6 E-Tron er ikke kommet til Danmark endnu, men alligevel er der ændringer i modelprogrammet – der er en ny udstyrsvariant, og modellen med rækkevidde op til 746 km er billigere.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.