Nyheder

Ny videoserie på Bilbasen!

Af i Nyheder
Hvad er det nu lige PHEV står for? Og hvilken type hybridbil er i grunden den bedste til dine behov? Det er spørgsmål som disse, som vores nye videojournalist Morten Bek kommer til at besvare i vores nye videoserie.

Af: Simon Hallenslev / d. 20. januar 2019

Mød det nyeste levende billede på redaktionen; Morten Bek. Han kommer for fremtiden til at stå for videoserien ”Bilbasen Guide”, der, som navnet antyder, søger at hjælpe og guide dig med bilrelaterede problemstillinger og spørgsmål.

Du vil altså stadig kunne få farverige ord med på vejen om de nyeste biler af Anders Berner, mens Morten Bek vil vise og fortælle dig, hvordan Android Auto og Apple CarPlay virker, eller lære dig at kende forskellen mellem en plug-in hybrid og en almindelig hybrid.

Kan du genkende skægget?

Det er absolut ikke første gang, at det veltrimmede skæg står foran et kamera. Morten Bek har stor erfaring i at tale om biler foran et kamera, da han til dagligt driver sin egen hjemmeside og Youtube-kanal; Blog om Biler.

Nu spreder han sine bilkundskaber på tværs af kanaler, når han med Bilbasen Guide tager dig i hånden besvarer dine bilrelaterede spørgsmål.

Selv siger han følgende om den nye videoserie:

– ”I bilernes verden skal man holde tungen lige i munden for at overskue nye begreber, som hele tiden bliver flere og flere. Hvordan fungerer fx Apple CarPlay, og hvornår er det en god idé at købe en plug-in-hybrid? Kan nye biler køre selv, og hvorfor er der en SOS-knap i den nye bil? I Bilbasens nye guide-videoer giver vi dig svaret, så det er til at forstå.”

Følg med på Bilbasens Youtube-kanal, hvor vi snart publicerer den første Bilbasen Guide-video, hvor Morten fortæller dig om hybridbiler.

Simon - billede
Om forfatteren

Simon Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon i det daglige roder med. På Bilbasen kombinerer han sin viden om ting som SEO og klik-rater fra CBS med den brændende passion for biler.