februar 26, 2025

Ny Volvo ES90 kører 700 km på en opladning og lader med 350 kW

Der er kun en uge til, at Volvo præsenterer deres nye flagskibsmodel, ES90. Alligevel løfter Volvo nu lidt af sløret for de tekniske specifikationer, der tegner godt.

TEKST Simon Hallenslev FOTO Volvo PR

Midt i den kedsommelige kamp om de elektriske crossovers, vender Volvo tilbage til deres ophav med en sedan. I næste uge præsenterer de kinesisk-ejede svenskere arvtageren til S90 og V90, hvis ophav kan spores helt tilbage i den kantede Volvo 200-Serie. Det er ganske vist kun en elektrisk sedan, der præsenteres den 5. marts, men hvis der ikke også følger en stationcar, bliver vi meget skuffede.

Skuffet er svær at blive over de specifikationer, som Volvo nu løfter sløres for kort inden verdenspremieren. Det står nemlig klart, at Volvo ES90 bliver bygget på en 800V-arkitektur, som vi kender fra Audi Q6 E-Tron, Hyundai Ioniq 5 og Porsche Taycan. Biler, der har nærmest svimlende hurtig opladning til fælles.

800 Volt

Volvo ES90 bliver den første Volvo til at benytte 800 Volt-teknologi, som betyder, at den kan lade med op til 350 kW. Under de rette forudsætninger giver det 300 kilometer efter kun 10 minutters opladning.

Batteristyringssoftwaren er ny og udviklet internt hos Volvo, der er en del af Geely-koncernen. Sammenlignet med andre elektriske Volvo-modeller reducerer den nye software den tid, det tager at oplade ES90 fra 10-80 procent med hele 30 procent. I ES90 tager det ned til 20 minutter.

Selvom de nærmere specifikationer lader vente på sig en uge endnu, fortæller Volvo også, at SPA2-platformen, der også bruges i EX90, giver sedanen samme 106 kWh batteri og en rækkevidde på op til 700 kilometer. Udgangspunktet i platformen, der også bruges i EX90, betyder samme vifte af sikkerhedssystemer. Volvo ES90 får således lidar, fem radarer, syv kameraer og 12 ultralydssensorer samt et såkaldt førerforståelsessystem.

Vi følger med, når det nye flagskib har verdenspremiere den 5. marts.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

XPeng G6 er allerede forældet

XPeng G6 har kun været på markedet i Danmark siden august, men nu er den model forældet. I Kina har XPeng præsenteret en G6 med hurtigere opladning, designændringer og mere lækkert interiør.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Simon er en ung og passioneret motorjournalist, der har specialiseret sig i anmeldelser af biler, sammenlignende dueltests og nyheder fra bilindustrien.

Han følger altid nøje med i, hvad der rører sig i branchen, og bestræber sig på at formidle sin viden i et, til tider farverigt, men altid let forståeligt sprog. Hans artikler er rettet mod både de læsere, der ikke er bileksperter, og de dedikerede entusiaster som ham selv.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS