IMG_8227
Nyheder
7. februar 2023

Nye miljøzoneregler: Se om det påvirker dig

Zacharias Lund

Den 1.oktober 2023 får fem store danske kommuner nye miljøzoneregler. Op mod 75.000 personbiler bliver berørt af de omfattende regler.

TEKST Zacharias Lund FOTO PR

I dag er der regler for hvilke dieseldrevne køretøjer, som må køre ind i de fem miljøzoner i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg. Disse regler bliver nu skærpet.

SE OGSÅ | Video: Dieselmotoren fortjener en runde mere

De nye krav betyder, at dieselpersonbiler, som ikke har monteret et partikelfilter, ikke må køre ind. Dieselpersonbiler, der som minimum er registreret Euronorm 5, anses for at opfylde kravet om partikelfilter.

De nye krav betyder, at privatejede dieselkøretøjer skal have et partikelfilter eller som minimum være Euronorm 5 for at køre lovligt i miljøzonerne. Skærpelsen sker på baggrund af et ønske om renere luft for de borgere, der færdes og bor i byerne.

På miljoezoner.dk kan du undersøge de enkelte byers miljøzoner.

Rammer det dig?

Da en overtrædelse af reglerne medfører en bøde på 1.500 kr., kan det være en god ide at undersøge, hvorvidt man rammes af de nye regler. Det forventes at godt og vel 75.000 personbiler er omfattet af de skærpede regler.

Det kan man blandt andet gøre på miljoezoner.dk, hvor man kan indtaste sin nummerplade og finde ud af, hvorvidt køretøjet er godkendt til kørsel i miljøzonen.

BMW-320D

Partikelfilter er et krav

Det er typisk dieselbiler fra 2010 og ældre, der bliver ramt af de nye skærpelser. Og det bliver de, fordi de ofte ikke har partikelfilter monteret og derfor forurener mere end moderne dieselmotorer med partikelfilter.

SE OGSÅ | Miljøzoner får store konsekvenser for Berners gamle skodøse

Har din bil ikke partikelfilter, er det muligt at få eftermonteret et. Partikelfilteret skal være godkendt og køretøjet skal godkendes med partikelfilteret ved en synsvirksomhed, som herefter registrerer i Køretøjsregisteret (DMR) at køretøjet har et eftermonteret partikelfilter.

Der er også en risiko for, at din bil ikke er registreret korrekt i Køretøjsregisteret, og så vil du ligeledes blive opkrævet en bøde.

Tilskud til eftermontering

Eftermontering af partikelfilter kan være en dyr affære, der kan spænde mellem 2.500-15.000 kr. afhængigt af bilmodellen. Det er dog muligt at ansøge om tilskud til eftermontering. Du kan se hvordan på miljoezoner.dk, og det kan enten gøres digitalt eller fysisk med brev.

For at ansøge om tilskud må bilen ikke have fået monteret et partikelfilter tidligere. Derudover må ejeren af køretøjet ikke have en skattepligtig indkomst på over 300.000 kr. om året.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen