Det er logisk. Mens ingen forventer, at en stor elektrisk SUV kører som en sportsvogn, så forventer alle, at en elektrisk sportsvogn kører som – netop – en sportsvogn.
Problemet er bare, at udfordringen er enorm. Batteriernes vægt alene kan ødelægge alle håb om dynamik og præcision i en sportsvogn. Derfor har Porsche endnu ikke vovet sig ud i en elektrisk 911, og vi skal heller ikke holde vejret og vente på en elektrisk Mazda MX-5.
Men nogen skal have rollen som pionér. Maserati, som forbindes med vrinskende V8-motorer, tager springet og stiller sig forrest: Den nye Gran Turismo, som kommer til salg i 2023, bliver 100 procent elektrisk.
Folgore – det italienske lyn
Maserati præsenterede for få uger siden sin nye SUV Grecale, som skal kapre kunder fra Porsche og Macan. Med Grecale præsenterede Maserati også navnet for sine elbiler: Folgore. Italiensk for lyn.
Grecale kommer primært i udgaver med benzinmotor, med den 100 procent elektriske Grecale Folgore som alternativ. Den nye Gran Turismo, derimod, bliver den første Maserati, som er elektrificeret i alle udgaver.
“Elektrificeret i alle udgaver”. Det lyder kryptisk, og det kommer uden nærmere forklaring. Det er åbenlyst, at Gran Turismo Folgore, den 100 procent elektriske udgave, som Stellantis-chef Carlos Tavares for nylig har kørt en tur i, er en elbil. Elektrificeringen kan også være lig med en eller flere hybrider (med seks cylindre) – eller en plug-in hybrid-drivlinje.
Det eneste vi derudover ved om den nye Gran Turismo er det, vi kan se på billederne fra Tavares’ køretur i Rom. Designet er opdateret, men ikke på nogen måde radikalt anderledes end forgængerens. Gran Turismo bliver igen en elegant grand tourer.
Mange hestekræfter og et stort batteri. Rimelige forventninger at have til en sportslig model fra Maserati. Men den skal også have dynamiske og skarpe køreegenskaber. Som en sportsvogn.
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
Her er tre biler, der ved første øjekast ligner noget, der er skabt til børnebefordring og indkøbsture – men lad dig ikke narre! Bag det afdæmpede ydre gemmer der sig kræfter nok til at gøre selv den mest selvsikre GTI-ejer nervøs.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.
Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.
Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.
Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.