januar 13, 2023

Kæmpe prisfald: Tesla sænker prisen 30 procent i Europa

Tesla Y produceret i Europa falder mest med 30 procent, men også Tesla 3 falder mellem 20 og 25 procent fra og med i dag.

TEKST: Jacob Dalby

Fra og med i dag, fredag den 13. januar 2023, falder priserne på Tesla Model Y og Tesla Model 3 i Europa. De to mest solgte modeller. Model Y falder mest med mellem 20 og 30 procent men også prisen på Model 3 falder mellem 20 og 25 procent.

SE OGSÅ | Video: Har vi strøm nok til 3,5 millioner elbiler?

Den ret vilde prisreduktion af Tesla i Europa er mulig for Tesla på grund af en mere effektiv produktion, oplyser den amerikanske producent. Ikke mindst på fabrikken i Tyskland. Derfor er det også Model Y, der er produceret på fabrikken i Berlin, der falder mest i pris.

LÆS OGSÅ | Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

Prisreduktionen kan få vidtrækkende konsekvenser på elbilmarkedet i hele Europa. Særligt to faktorer bliver spændende at følge med i.

  1. Hvad gør de andre bilproducenter med priserne på deres elbiler? Som udgangspunkt bliver de nødt til også at sænke priserne for at kunne stå mål med Tesla.
  2. Der er importeret rigtig mange brugte Tesla til Danmark, som lige nu står til salg ude hos de danske forhandlere. Også priserne på brugte modeller må følge med ned.

De nye priser

Tesla Model 3

Standard Range: 359.990 kr. (Prisfald: 65.000 kr)
Long Range: 419.990 kr. (Prisfald: 71.000 kr.)
Performance: 469.990 kr (Prisfald: 77.000 kr.)

Tesla Model Y

Standard Range: 374.990 kr. (Prisfald: 75.000 kr.)
Long Range: 429.990 kr. (Prisfald: 131.000 kr.)
Performance: 502.896 kr (Prisfald: 127.000 kr.)

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS