Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Nye biler er altid forbundet til internettet via modem og et SIM-kort. Det er et krav for at bilen selv kan ringe op til alarmcentralen, hvis bilens sensorer registrerer en ulykke eller at føreren er ude af stand til at kontrollere bilen.
Den altid internetopkoblede bil kan bruges til meget mere. Flere og flere bilproducenter introducerer flere og flere opdateringer af infotainmentsystem, assistentsystemer og meget andet via netforbindelsen – og en bil kan samle data om kø eller glatte veje og dele det med andre biler i nærheden.
En tur på værksted er på vej til kun at være nødvendigt, når det er mekanikken eller metallet, der driller. Det er i hvert fald håbet, for en softwareopdatering kan være så omfattende eller indgribende, at bilen ikke kan køre.
En mere positiv ting ved software og opdateringer er muligheden for at købe eller leje udstyr, som bilen egentlig ikke har i forvejen. I gamle dage var en bil født med det udstyr, den kom med fra fabrikken eller i eftermonteret form, som soltag eller CD-afspiller, men i dag kan meget udstyr aktiveres via netforbindelsen – på abonnement eller permanent.
Mulighederne for udstyr via internetforbindelsen i bilen er næsten uendelig, men alligevel begrænset. Når det kommer til udskiftning af mekaniske, fysisk dele, må nettet selvfølgelig give fortabt; større alufælge, vinterdæk, spoilere eller læderindtræk kræver, at du opsøger et værksted.
Men flere hestekræfter, bedre forlygter, adaptiv fartpilot og udvidelse af assistent- og komfortsystemer findes hos en række bilmærker.
BMW har været i modvind for at ville afkræve kunderne penge for sædevarme enten på abonnement eller som større engangsbetaling. I infotainmentsystemets indbyggede butik, under Connected Drive, dukkede muligheden på et tidspunkt op for sædevarme.
På den måde viste BMW pludselig kunderne, at bilen var født med de fysiske dele, som skaber varmen i sæderne, men at funktionen var låst eller ville blive låst. Det skabte debat, og BMW skrottede planerne om sædevarme på abonnement. BMW krævede på et tidspunkt også et årligt abonnement for Apple CarPlay i visse lande, men den praksis er også droppet.
Hvad man synes om internetløsningen og tilbuddet afhænger nok af udstyret, prisen og hvor godt man er informeret på forhånd om, at udstyr kan tilkøbes efter køb af bilen. Når der er tale om “virtuelt” og ofte primært softwarebaseret udstyr, er det måske nemmere at forstå, at udstyret kan koste ekstra.
Det kan være muligheden for flere hestekræfter, som Volkswagen tilbyder i den seneste udgave af ID.3 med elmotoren med 204 hestekræfter. Via infotainmentsystem og/eller bilens app kan en opgradering til 234 hestekræfter køres ind via en softwareopdatering. Man kan prøve den ekstra ydelse i en måned helt gratis – eller man kan købe på månedsbasis, for et år eller permanent. En måned koster 149 kr., et år står til 1.490 kr. og permanent tilkøb af de 20 hestekræfter koster 5.850 kr.
Køber man den nye Audi Q6 E-Tron eller den endnu nyere A6 E-Tron i basisudgaven Progress, kommer bilen med almindelige og sikkert rigtig udmærkede LED-forlygter. Adaptive matrix-LED-forlygter er forbeholdt de dyrere udstyrsvarianter Progress Plus og Ultra.
Og så alligevel ikke. For bilerne, som en række Audi-modeller, er født med den netbaserede butik Functions on Demand – funktioner på forespørgsel, om man vil. Progress-udgaverne har alt, hvad der skal til for at køre med adaptive forlygter, og via Functions on Demand kan man låse op for de mere avancerede forlygter i en periode eller permanent. Audi tilbyder blandt andet også surround-lyd til anlægget eller forskellige kontorfunktioner i infotainmentsystemet på samme måde.
Om det så handler om lygter, stemningsbelysning, navigation, assistentsystemer eller ydelse, så kommer flere og flere bilproducenter online med ekstraudstyr via netforbindelsen. Hos BMW er der eksempelvis mulighed i nogle modeller for at skifte fra klassisk fartpilot til adaptiv fartpilot med stop & go for 6.840 kr., og hos Mercedes kan nogle modeller med baghjulsstyring opgraderes til styreudslag med større vinkel, så venderadius reduceres yderligerere – uden at man skal forbi værkstedet. Man køber, downloader og bilen installerer funktionen.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.