juni 10, 2021

Pris for parkering i 2021: Grønne biler parkerer gratis

Pris for parkering kan i 2021 være et spørgsmål om, hvilken type bil du kører rundt i. Det er eksempelvis tilfældet i landets tre største kommuner, hvor grønne køretøjer må parkere gratis på offentlige parkeringspladser.

Af: Bilbasen Blog / d. 10. juni 2021

Skal du til at købe en ny bil, og benytter du dig ofte af offentlige parkeringspladser? Så bør du for privatøkonomiens skyld overveje en elbil eller brintbil. I en række af landets kommuner, må grønne køretøjer nemlig parkere gratis.

Tag for eksempel landets største kommune, Københavns Kommune. Her er det gratis at parkere en elbil, brintbil og elmotorcykel på offentlige parkeringspladser på gadeplan i alle betalingszonerne (rød, grøn, blå og gul). Og som det fremgår af priserne for parkering i 2021, kan det være et ganske betragteligt beløb, du sparer ved at parkere gratis i Københavns Kommune.

Københavns Kommune er dog langt fra alene om at belønne grønne køretøjer med gratis parkering. Landets tredjestørste kommune, Aalborg Kommune, tilbyder nemlig også fordelagtige vilkår til parkerende elbilister og hybrid-bilister.

Kører du el-, brint- eller hybridbil i Aalborg Kommune, kan du bestille et gratis årskort, som giver fri adgang til parkere i kommunens billigste takstzone. For benzin og dieselbilister er købsprisen for årskortet 4.000 kroner.

Hvis du har en el- eller brintbil, kan du også få en gratis p-licens i Aalborg Kommune. Med p-licensen må du parkere uden tidsbegrænsning på tidsbegrænsede parkeringspladser langs kantsten.

Priser for parkering i 2021, Københavns Kommune

Priser i 2021 Rød Grøn Blå Gul
Dag (kl. 08-18) 39 kroner pr. time 22 kroner pr. time 14 kroner. pr. time 11 kroner. pr. time
Aften (kl. 18-23) 15 kroner pr. time 15 kroner. pr. time 15 kroner. pr. time 11 kroner. pr. time
Nat (kl. 23-08) 5 kroner pr. time 5 kroner pr. time 5 kroner. pr. time 3 kroner. pr. time
Lørdag fra kl. 17.00 til mandag kl. 08.00 Gratis Gratis Gratis Gratis

Aarhus får gratis parkering i 2021

Også i landets andenstørste kommune, Aarhus Kommune, har man planer om gratis grøn parkering.

Til efteråret blive det gratis for elbilister at gøre brug af kommunens offentlige parkeringspladser. På nuværende tidspunkt er det kun gratis for elbilister at parkere gratis på kommunens ladepladser.

Også i Frederiksberg Kommune kan elbiler parkere gratis på offentlige parkeringspladser.

Er Danmark bagud?

Imens gratis parkering for elbiler stille og roligt vinder indpas i Danmark, har eksempelvis Norge i lang tid praktiseret generøse parkeringsvilkår for grønne bilister. I vores store naboland betaler elbiler 50 pct. mindre ved offentlig parkering og samme rabat gør sig iøvrigt gældende ved eksempelvis færgeafgange og betalingsveje.

LÆS OGSÅ | Nu sælger Norge flere elbiler end benzin- og dieselbiler. Læs hvordan

De gode vilkår for elbilister i Norge kan være en forklaring på, at langt flere norske bilister har udskiftet benzinbilen med en elbil, end tilfældet er i Danmark.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS