Nissan Qashqai
december 17, 2013

Populær bil med ny stil

Det hybride ”crossover-koncept”, som kombinerer en almindelig personbil med følelsen af at køre i en SUV-model, har for alvor vundet indpas i det danske billandskab. Her markerer den nye Nissan Qashqai sig som en højteknologisk og innovativ crossover-model, der styrker Nissans førerposition inden for crossover-segmentet.   

Nissan Qashqai er en populær bil. Den har sat dagsordenen i klassen for betalelige Crossovers. Og nu er en ny på vej. Den er netop blevet præsenteret i London, og vi glæder os allerede til at komme bag rattet i den. Nissan Qashqai har for længst etableret sig som den førende model i crossover-segmentet med over 2 mio. producerede eksemplarer siden 2007. Med et mere alsidigt design og gode køreegenskaber appellerer den både til det brede publikum, der gerne vil gå en klasse op i motorstørrelse og/eller udstyr uden at gå for meget på kompromis med pladsen. Den ny model vil helt sikkert styrke Nissans førerposition i crossover-segmentet, når den kommer til salg i Danmark til februar.

Nissan Qashqai

Teknologi og innovation hos Nissan

De gode priser, der har sat turbo på salget af den nuværende model herhjemme, vil på den ny model blive justeret i forhold til det mere udstyr, der er standard. Den nye Qashqai er 49 mm længere og en smule lavere og bredere end den nuværende model. Det giver den et slankt og iøjnefaldende udseende, uden at den går på kompromis med crossover-stilen med de kompakte dimensioner og den høje køreposition. Markante linjer, der omfatter en motorhjelm i muslingeskal-design, giver bilen et luksuriøst udseende. Men Qashqais stærke visuelle DNA er stadig intakt.
Som det er tilfældet med alle nye biler fra Nissan, er Qashqai spækket med innovativ teknologi, der forbedrer alle aspekter af køreoplevelsen. Nissan Safety Shield-teknologierne omfatter ud over førerassistentsystemerne nu også automatisk nødopbremsning, træthedsregistrering og vejskilteassistent. Og intelligent parkeringshjælp gør manøvrer i byens trafik til en leg. Bilen er konstrueret til at gøre teknologi, der normalt er forbeholdt biler i premiumklassen, mere tilgængelig end nogensinde før.

Gennemført biloplevelse med et forstærket crossover-koncept

En vigtig del af crossover-modellernes appeal har altid været kombinationen af kørekomforten fra en almindelig personbil og følelsen af eventyr som i en SUV. Og den nye Qashqai tilbyder naturligvis også et udvalg af særdeles effektive og raffinerede benzin- og dieselmotorer. Ved lanceringen består udvalget af de følgende fire motorer: to benzinmotorer og to dieselmotorer. Og der kan vælges mellem forhjulstræk og firehjulstræk: 1.2 DIG-T 115 hk, 1.6 DIG-T 150 hk, 1.5 dCi 110 hk og 1.6 dCi 130 hk. Nyt i programmet er den automatiske Xtronic-gearkasse, der kan fås til versionen med 1.6 dCi-motoren.

Den avancerede gearkasse er baseret på princippet fra CVT-gearkassen. Men den er udviklet til at give en blødere, mere naturlig køreoplevelse. I modsætning til CVT-gearkasser efterligner Xtronic-gearkassen funktionen i en traditionel automatisk gearkasse med flere gearskifter i trin i forbindelse med kraftig acceleration. Ved mere rolig kørsel er gearudvekslingsforholdene mere diskrete, så føreren oplever følelsen af et jævnt gearskifte. Det betyder, at Xtronic giver føreren det bedste fra begge verdener med ultrajævnt gearskift ved lav belastning og direkte, præstationsorienteret gearskift ved kørsel med kraftige accelerationer. Innovationen fortsætter med udvalget af motorer til den nye Qashqai.

Bæredygtighed og klimaomtanke

Og CO2-emissionerne er blandt de bedste i segmentet – fra kun 99 g/km. Effektiviteten optimeres endnu mere takket være en omfattende reducering af vægten. I visse modeller er reducering af vægten på hele 40 kg på trods af meget nyt udstyr.
Indvendigt tilfører en markant forbedring af materiale- og designkvalitet meget større appeal til det samlede billede af Qashqai. Alsidighed forbliver også en vigtig crossover-egenskab. Qashqai har mere passagerplads og et større bagagerum, som er optimeret med en variabel bagagerumsbund. Og der er stadig plads nok til at opbevare bagagerumsafdækningen, når den ikke er i brug.

Nissan Qashqai

Billedtekst: En af milestenene i den nye Qashqai er at gøre banebrydende teknologi tilgængelig for et bredere publikum. Heriblandt en række nytænkende idéer, som i kombination danner en unik pakke af førerassistentsystemer, der ikke blot øger sikkerheden, men i særdeleshed også komforten.

Hvad er dit indtryk af den nye Nissan Qashqai? Har du haft oplevelser med andre Crossover-modeller?

Følg os på Facebook og Google+, og se flere nyheder og debatter.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS