Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
TEKST Morten B. Bek FOTO Bilbasen
Fredag den 13. En dato med skyer hængende over sig. Uheld og dårligdomme står i kø, hvis man er overtroisk. For mange danske brugtbilsforhandlere blev fredag den 13. januar 2023 en dag, der passer med overtro og forudsigelser om sort uheld: Det var dagen, Tesla kom med en brat og voldsom prisnedsættelse på nye Model 3 og Model Y.
Med meget lavere priser på nye biler, følger meget lavere priser på brugte biler af samme slags. Danske forhandlere har mange Tesla Model 3 og en hel del Model Y på lager, og for ikke at brænde inde med bilerne, er forhandlerne nødt til at sætte priserne ned med mange tusinde kroner.
SE OGSÅ | Kæmpe prisfald: Tesla sænker prisen 30 procent i Europa
Et tab nu og her er bedre end en brugt bil, der fylder og står til salg i lang tid. Det er godt nyt for danskerne – for lige nu er det købers marked. Men for mange nuværende ejere af Model 3 og Model Y, er det en lussing; de ejer biler, der nu er langt mindre værd.
Det er voldsomme fald i brugtpriserne på Model 3 og Model Y, der startede samtidig med prisændringerne på nye biler af samme type. Med priser på nye biler, som er 20-30 procent lavere, fås Model 3 nu fra 359.990 kr. og Model Y fra 374.990 kr.
Brugtbilsforhandlerne har haft travlt med at rette priser, og på få dage blev 70 procent af Model 3 og Model Y sat ned. Nedslaget er i gennemsnit på 55.000 kr. for Model 3 og hele 76.000 kr. for Model Y, og de brugte biler som endnu står til originalprisen, skal også ned, vurderer Bilbasens Jan Lang.
“Danske forhandlere er omstillingsparate, selv om det i denne situation betyder, at de må tage nogle store tab. Det vigtigste er, at de kommer af med bilerne, der giver tab, så de kan få nye brugte ind, de kan tjene penge på. Og der er ingen tvivl om, at de som først tager tabet, taber mindst.”
SE OGSÅ | Billige biler fra Tesla? – Konkurrenterne kan være med
Interessen for billige brugte biler fra Tesla er stor. Bilbasen oplever ikke bare langt flere søgninger på brugte Tesla – op til 8 gange det normale antal – men også at forhandlerne virkelig vil af med bilerne og kommer af med dem. På under tre dage efter den 13. januar solgte danske forhandlere 208 brugte Tesla.
De voldsomme prisnedsættelser på nye Model 3 og Model Y har flere konsekvenser end prisfald på brugte versioner af de to Tesla-modeller. Hele markedet for elbiler er nødt til at følge med.
“Det spreder sig som ringe i vandet. Når en brugt Model 3 eller Model Y sælges for mange tusinde kroner mindre, så kan elbiler i samme klasse ikke holde prisen. Når en brugt Model Y falder 76.000 kr., så kan prisen på en brugt VW ID.4 ikke holde status quo. Det er en helt åbenlys udvikling på markedet,” fortæller Jan Lang.
SE OGSÅ | Video: Har vi strøm nok til 3,5 millioner elbiler?
Hvis man for tiden er på udkig efter en nyere brugt elbil, som eksempelvis en Kia EV6, en Polestar 2 eller en ID-model fra Volkswagen, vil man allerede nu opleve langt lavere priser end for en uge siden. Især elbiler i direkte konkurrence med Tesla-modellerne Model 3 og Model Y er nedsat eller bliver nedsat. Nedsættelserne er ikke helt så store, men typisk mellem 40.-50.000 kr.
Igen en rigtig god nyhed for købere af brugte biler, som nemmere kan få råd til den brugte EV6 eller Polestar 2, de har kig på. Men det er samtidig en dårlig nyhed for de, som for nylig har købt en ny eller brugt elbil eller gerne vil sælge den, de ejer. Som det ser ud lige nu, er mange af de biler markant mindre værd end før fredag den 13. januar 2023.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.