marts 11, 2021

Billigste elbil: Prisen på Danmarks billigste elbil er klar

Dacia Spring bliver den billigste elbil i Danmark. Men den prisbillige lille crossover indebærer også kompromiser.

Af: Jacob Dalby / d. 11. marts 2021

Den elektriske crossover Spring er den første elbil fra Dacia. Ved introduktionen til april bliver det tilmed den billigste elbil på det danske marked. Og det med en ret stor forskel til nummer to på listen.

Indtil videre er Seat Mii løbet med titlen som Danmarks billigste elbil med en startpris på cirka 160.000 kr. Men den lille pris rækker kun til en mikrobil. Dacia Spring derimod er af den populære type som crossover og med en del mere plads for pengene.

Den lille crossover fås i to versioner; Comfort og Comfort +. Startprisen er 128.990 kr., for den billigste og 139.990 kr. for den bedre udstyrede Comfort+.

LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

Sikkerhedsmæssigt har den som standard seks airbags og AEB nødbremsesystem. På komfortsiden er der som standard aircondition, 7 tommer multimediesystem, elruder og mulighed for at oplade og tjekke batteristatus via Dacia app. Desuden er der elspejle og tagrails med i pakken i billigste version.

For 11.000 kr. ekstra får man udover standardudstyret også bakkamera, baksensor, metallak og 7 tommer skærm med Apple Carplay og Android Auto.

Standardudstyr

Comfort

Manuel aircondition

Bluetooth-radio

USB

LED-kørelys

14″ stålfælge

Hvid lakering

Batteri og rækkevidde

Den lille pris rækker dog ikke til mange kilometer på en opladning. Dacia Spring er udstyret med et batteri på 27,4 kWh og er efter WLTP-normen opgivet til at køre 230 km på landevejen. Elmotoren yder blot 44 hk og topfarten kommer ikke meget over 125 km/t.

LÆS OGSÅ | Første test: Audi e-tron GT

Dacia Spring kan standard lades op ved AC op til 7.4 kW. Vil du have mulighed for at hurtiglade skal du op i Comfort+-udstyr og hertil betale 5.000 kr. ekstra for DC ladning op til 30 kW.

Bilen kan bestilles fra d. 15. april med leveringer i september.

I 2022 kommer også en varevognsvariant med plads til 1100 liter bagage, 325 kg nyttelast og en lastlængde på 1 meter.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS