Den lille Kia EV2 er på vej
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Kære Bilbasen
Jeg skal snart aflevere min leasing bil tilbage og jeg tænker at købe en bil bagefter i stedet for at lease igen. Men nu er jeg blevet i tvivl om jeg skal finde en brugt bil hos en forhandler eller en privat person?? Hos en forhandler får man jo en sikkerhed men man betaler jo også mere.
Hvad er fordele og ulemper ved at købe bil hos enten forhandler eller en privat?
Med venlig hilsen Torben
Hej Torben,
Der er mange beslutninger, du skal træffe, når du køber brugt bil. Én af dem er, om du vil købe bilen hos en forhandler eller en privat sælger. Jeg skal i det følgende forsøge at give dig fordele og ulemper ved begge.
Lavere omkostninger
Prisen er for det meste lavere hos en privat sælger end hos en forhandler. Det skyldes, at forhandlerne skal tjene penge på salget.
Private sælgere vil typisk gerne sælge hurtigt. Det gælder især, hvis de selv er i gang med at købe en anden bil. Ved privat salg behøver man heller ikke tænke på udgifter til provision, reparationer og administration.
Forhandlingsmuligheder
Private sælgere er ofte forhandlingsvillige. De vægter en hurtig handel tungere end en høj pris. Forhandlere kan give nedslag i prisen for at motivere dig til et køb. Deres omkostninger sætter dog en naturlig grænse for, hvor lav en pris de kan sælge til.
Købt som beset
Ved privat handel bør du altid selv tjekke bilen efter. Spørg detaljeret ind til bilens historik, og få eventuelt bilens stand vurderet af en bilkyndig person. Husk, at en privat sælger ikke har de samme forpligtelser som en forhandler. Derfor får du måske ikke alle de oplysninger, du har brug for. Hos en privat sælger køber du bilen som beset – uden garanti. Når du først har købt bilen, havner regningen hos dig, hvis bilen skal repareres.
Mindre udvalg
Hvis du går efter en bestemt model, kan den være sværere at finde hos en privat sælger end hos en forhandler. Ved at udvide det geografiske område, du søger i, kan du få flere biler at vælge mellem.
Du kan læse flere gode råd om privat handel i Bilbasens købsguide.
Sikkerhed for bilens stand
Når du køber bil hos en forhandler, kan du regne med, at bilen er i orden. Forhandlere har en juridisk forpligtelse til at sørge for, at deres biler opfylder visse standarder. Du har også krav på at få en nøjagtig beskrivelse af bilens stand. Hos en forhandler får du garanti på fabriksnye biler. Opstår der et problem, kan du komme tilbage og få bilen lavet. Mange forhandlere gennemgår og certificerer desuden brugte biler. De kan dermed sælge bilerne med forlænget garanti, hvilket forøger gensalgsværdien.
Større udvalg
Der er gode chancer for at finde en brugt bil hos en forhandler – næsten uanset mærke og model. Hos forhandleren kan du også købe ekstraudstyr eller få foretaget ændringer på bilen, hvis du ønsker det. Derudover kan de fleste forhandlere også være behjælpelige med at finde en bil til dig, hvis du søger en model, som de ikke har på lager.
Dokumenter
Når du køber hos en forhandler, sørger forhandleren for papirarbejdet. Det giver mindre besvær for dig. Forhandleren kan også tilbyde finansiering. Handler du med en privat sælger, står I selv for papirarbejdet. Derudover skal du betale det fulde beløb med det samme.
Højere omkostninger
Forhandlerens ekstra benarbejde og din garanti for, at bilen er i orden, er ikke gratis. Du betaler en højere pris for bilen, end hvis du køber hos en privat sælger. Desuden er der mindre plads til at forhandle om prisen, fordi forhandlere typisk har en fast margen, som de må forhandle inden for.
Salgsteknikker
Modsat private sælgere har professionelle forhandlere salgsmål, de skal nå. Måske vil sælgeren gerne sælge dig noget ekstraudstyr eller en dyrere bil, som du egentlig ikke har brug for. Derfor er det vigtigt, at du selv er opmærksom på, hvad du ønsker at købe.
Det er svært for mig at vurdere, hvad der er det rigtige for dig. Så jeg håber, du kan bruge fordelene og ulemperne til at finde ud af, hvad der er vigtigst for din købsoplevelse. På Bilbasen kan du finde rigeligt med biler fra både forhandlere og private sælgere.
De bedste hilsener,
Simon Hallenslev
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Audi Q4 40 E-Tron er tilbage, og denne gang spiller den basismodel med 204 hestekræfter og rækkevidde op til 412 kilometer. Som Sportback klarer den op til 423 kilometer på en opladning.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.