Sportscarevent
juni 8, 2017

Prøv en fed bil lørdag og støt en god sag

Der er situationer, hvor alle får noget positivt tilbage. Sådan er Sportscar Event, hvor overskuddet går til Børnecancerfonden, og hvor du kan komme med ud at køre i fantastiske biler. Og det er i morgen. Lørdag på Jyllandsringen.

Ja, og ejerne af de fantastiske biler får lov til at køre på bane uden fartgrænser. Så ren win-win-win.

 

At komme ind som publikum koster en flad halvtredser (Børn under 12 år gratis), men skal du med i passagersædet, så skal du lidt mere til lommerne. To runderpå  Jyllandsringen koster mellem 200 kr og 5.000 kr. Al overskud går direkte til Børnecancerfonden, Trygfondens Familiehus og Sankt Lukas Stiftelsen.

 

Arrangementet er på Jyllandsringen  lørdag den 10. juni.

 

Bilerne er mange, men her er nogle af de mere interessante

Banedyret: Ferrari F12 TDF 2.000 kr.

Her er der 780 hk fra en V12 under motorhjelmen og det gule lyn accelererer til 200 km/t på 7,9 sekunder. Det er ingeniør-kunst fra øverste hylde, og F12 TDF er en af de helt store stjerner, som du sjældent ser i Danmark.

Slagtilbuddet:  Opel Speedster 2,0 Turbo 300 kr.

Dette er slagtilbuddet i vores øjne. Den lille lette bil er bygget på en aluminumsramme, og vægten er ultralav, hvilket gør den hurtig på de små baner, vi har i Danmark. Flest hestekræfter på Sjællandsringen: Porsche 918 Spyder 5.000 kr.

 

Flest Hestekræfter på Jyllandsringen: Ferrari LaFerrari 5.000 kr

Den kører kun fem ture med passagerer. Og det er noget af en oplevelse de får. LaFerrari er det ypperste fra Modena og den kombinerede pakke af V12 og el-motor kaster hele 963 hk af sig og vilddyret rammer 200 km/t på under syv sekunder. Det er helt vanvittigt.

 

Brølet fra USA: Ford Mustang GT500 Shelby 800 kr.

Med V8-motor og kompresssor er her massive 662 hk og masser af lækker lyd. Er du mere til GM end Ford, så er der også en Chevrolet Camaro SS 7,0 med 675 hk på banerne.

 

Praktisk info:

 

FDM Jyllandsringen 10. juni

Entre: 50 kr. – børn u. 12 år kommer ind gratis

Adresse: Skellerupvej 38, Resenbro, 8600 Silkeborg

Åbningstider:lørdag 9-16

 

Se mere på www.sportscarevent.dk

 

 

 

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS