Her kan du blive lidt klogere på seks verdensstjerner og deres biler.
Leonardo Dicaprio: Toyota Prius

Ved siden af livet som verdensberømt skuespiller er Leonardo Dicaprio miljøaktivist med stort M. Tilbage i 1998 skabte han en forening, der har til formål at støtte forskellige organisationer og virksomheder, som fokuserer på bæredygtig produktion. Derfor er han selvfølgelig også kørende i en miljøvenlig bil, hvor han til daglig fragter sig fra a til b i den relativt beskedne hybridbil Toyota Prius.
Bonusinfo: Når det skal være lidt finere, kører han rundt i den nye hybrid- og superbil Fisker Karma
Lionel Messi: Dodge Charger SRT8

Udover sin kærlighed til fodboldsporten nærer sportsstjernen også en forkærlighed for biler. Når han skal til og fra fodboldbanen sker det ofte i denne amerikanske muskelbil Dodge Charger SRT8.
Bonusinfo: Hans bilpark omfatter dog hele seks andre biler af mærkerne Ferrari, Audi, Maserati og Lexus
Lady Gaga: Audi R8GT

Den talentfulde sangerinde er ikke gået på kompromis, da hun skulle vælge bil. Faktisk har den 26 årige musiker endnu ikke noget kørekort, men hun er i fuld gang med køreundervisningen. Så er der jo selvfølgelig intet bedre end en sjælden Audi R8GT med en topfart på ca. 320 km/t til at lære det i.
Bonusinfo: Bilen har kostet i omegnen af 200.000 amerikanske dollars (1.1 million kroner). Herhjemme vil den koste ca. 4 millioner kroner
Gordon Ramsey: Ferrari Berlinetta

Selvom det ikke altid er gået godt for den kendte og udadvendte kok, er der ingen tvivl om, at han er godt ved muffen i disse dage. Ramsey er passioneret bilentusiast, og han har flere gange medvirket i bilmagasinet TopGear. Lige nu kører han rundt i Ferrari Berlinetta, som er blandt verdens dyreste og mest hidsige superbiler.
Bonusinfo: Bilen kan også købes i Danmark for den nette sum af ca. seks millioner kroner
Usain Bolt: BMW M3

Bolts ubestridte status som konge af løbebanen har skaffet ham mange lukrative sponsoraftaler. En af disse er en millionaftale med tyske BMW, som i den forbindelse har stillet deres turbomodel BMW M3 til rådighed for løbestjernen.
Bonusinfo: Indtil videre har kørt galt i to modeller, som begge blev smadret. Selv, slap han med få skrammer.
Dronning Elizabeth II: Land Rover

Det kan måske undre, at den 87 årige britiske regent ikke lader sig fragte rundt af privatchauffør. I stedet foretrækker hun selv at køre, og det foregår ofte i en den store luksusfirehjulstrækker Land Rover. Under anden verdenskrig agerede dronningen faktisk en del af den kvindelige britiske hær som mekaniker og har derfra sin interesse for biler.
Bonusinfo: Hun er den eneste person i Storbritannien, der ikke er forpligtet til at have kørekort eller nummerplade på sin bil.