Duel: Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er fine benzinbiler
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Tekst: Bilbasen Blog / Foto: Schaltkulisse / Dato: 11. januar 2022
Siden 1998 har Bugatti med succes været ejet af mastodonten Volkswagen. Men sådan har det ikke altid været. Det franske luksusmærke blev grundlagt i 1909 og stod bag nogle af århundredets mest fornemme køretøjer. Fabrikken i Molsheim blev imidlertid lagt i ruiner under Anden Verdenskrig. Den italienske stifter, Ettore Bugatti, døde i 1947 – og i halvtredserne var det endegyldigt slut for Bugatti.
LÆS OGSÅ | Skal du eje verdens mest berømte Porsche 911 Turbo?
I 1987 blev rettighederne til det historiske mærke imidlertid købt af den italienske forretningsmand Roman Artioli, som opførte en helt ny fabrik i italienske Modena. Artioli hyrede tidligere Lamborghini- og Ferrari-folk og med pomp og pragt genoplivede han mærket med superbilen EB110 – i øvrigt på grundlæggerens 110-års fødselsdag i 1991.
Men Artioli ønskede også en firedørs Bugatti med plads til fem personer, og således blev EB112 præsenteret som koncept i 1993. Bilen, som var designet af Giorgetto Giugiaro, fik blandet modtagelse. Men det amerikanske magasin Automobile kaldte den imidlertid for ‘den smukkeste bil i verden’. Med en 6-liters V12 med over 450 hk, firehjulstræk og grandiose mængder af luksus, var der lagt op til endnu en guldrandet æra for Bugatti. Men lykken varede kort, pengene slap op, og allerede i 1995 gik fabrikken konkurs.
EB112 nåede således aldrig i produktion, men tre funktionsdygtige prototyper nåede dog at se dagens lys. Således er der tale om en af de mest sjældne modeller fra mærket nogensinde. Og én af disse står nu til salg hos den tyske forhandler af über-eksklusive biler, Schaltkulisse. Som billederne (som i øvrigt er skudt på den nu forfaldne Bugatti-fabrik i Modena) viser, lægger modellen sig designmæssigt op af den senere Bugatti Veyron med sine bløde og kurvede former og den blanke grill på snuden, ligesom instrumenthuset og midterkonsollen i kabinen også er belagt med mønsterpoleret metal.
Bagi byder EB112 desuden på noget, som ingen anden moderne endnu Bugatti tilbyder – nemlig et bagsæde. Der er plads til to, men faktisk også til tre, hvis du slår det komfortable armlæn op. Og under den elegante bagende, som ned ad bilens ryg prydes af en finne á la den smukke Bugatti Type 57S Atlantic fra trediverne, finder du også et praktisk bagagerum.
Imidlertid var blot ét af de tre eksemplarer af EB112 færdigbygget, da fabrikken gik ned. Under ophørsudsalget købte den unge Monaco-baserede forretningsmand og motorsportsentusiast Gildo Pallanca-Pastor heldigvis de to ekstra chassiser. Inklusive tilhørende V12-motorer, gearkasser og anden teknik. Han satte sit eget racerteam til at færdiggøre bilerne – og én af dem er altså dén, du nu kan købe.
SE OGSÅ | Når det går amok: 9 gadebiler med Formel 1-motorer
Prisen for vidunderet er på diskret vis ikke oplyst, men forvent at lægge et syvcifret beløb. I euro, natürlich…
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Hvem vil ikke gerne spare penge? I dette afsnit af Bilbasen Strøm bliver vi klogere på, hvordan du billigst får strøm på elbilen derhjemme.
VW Tayron er en forlænget Tiguan, der skal sælges i store dele af verden. Den byder på syv sæder og svarer i høj grad til den nye Skoda Kodiaq.
… afsløres først den 26. november, men ni finalister til finalefeltet er netop blevet fundet. Væsentlige elbiler som Hyundai Inster, Kia EV3 og Skoda Elroq er med i finalen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.