Kampen var ekstremt tæt mellem de fem finalister, da 24 jurymedlemmer fra Motorjournalisternes Klub Danmark kårede Årets Bil 2014. Škoda Octavia stak lige præcis snuden foran Mazda 3 på andenpladsen og Peugeot 308 på tredjepladsen. Fjerdepladsen gik til Citroën C4 Picasso og femtepladsen til VW Golf, der dermed måtte se sig slået af sin billigere fætter.
Det er anden gang MKD kårer Octavia til Årets Bil. Første generation af Octavia fik nemlig æren i 1997. Škoda er på mange måder blevet Danskernes bil og den har i den grad rejst sig fra fortidens mindre heldige modeller. For ganske nylig blev Octavia kåret som Årets Firmabil i Danmark, så det er en populær bil i pressen

Om vinderen siger jurymedlem Ebbe Sommerlund: – Jeg havde ikke selv Škoda Octavia som favorit, men der er ingen tvivl om at den leverer en glimrende pakke af god plads, solide køreegenskaber og en fin pris. Personligt er jeg mere til det det mere sprælske design i Mazda 3.
Juryen uddelte tilmed en ærespris, der gik til Tesla Model S, for at skabe en fantastisk og brugbar elbil, der nytænker måden at betjene en bil på. Til uddelingen var Tesla Model S, da også en af de mest populære – især fordi Tesla havde stillet med en 85 kWh med Performance-plus – det vil sige at de første 100 km/t nås på kun 4,6 sekunder.
Finaleresultat 1 Skoda Octavia 144 point 2 Mazda 3 130 point 3 Peugeot 308 129 point 4 Citroën C4 Picasso 100 point 5 VW Golf 97 point
Årets bruttofelt – der alle var tilstede til test ved Messecenter Herning og Jyllandsringen
Mini Nissan Note Dacia Sandero/Logan
Lille mellemklasse Mazda 3 Peugeot 308 Seat Leon Skoda Octavia Toyota Auris VW Golf
Stor mellemklasse Mazda 6 MPV Citroën C4 Picasso Dacia Lodgy Kia Carens
SUV/Crossover Ford Kuga Mitsubishi Outlander Peugeot 2008 Renault Captur Subaru Forester Suzuki SX4 S-Cross Toyota RAV4
Luksus/specialbiler BMW 3 GT BMW 4 coupé Opel Adam
Elbiler Renault Zoe Tesla S
