Fuld fart på familien: Kia EV9 GT har 509 hestekræfter og kunstige gearskift
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Af: Bilbasen Blog
Kort og godt om skrotning af benzinbil:
Er du i tvivl om, hvad du kan få for at skrotte din benzinbil, så læs med her, hvor vi gennemgår detaljerne, og giver dig svar på, hvor stor skrotpræmien er i 2023. Men lad det være sagt med det samme: Du bliver ikke ligefrem rig af at sende bilen til skrotning.
Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis din bil er nået dertil, hvor den simpelthen ikke kan mere, og du bliver nødt til at skille dig af med den. Det kan for nogen skabe store udfordringer i hverdagen – særligt hvis økonomien ikke tillader at købe en ny bil.
For nogen kan det være en løsning at købe en brugt. Før man når dertil, skal den gamle bil skrottes.
Og det er med fuldt overlæg vi skriver “skal”, for i Danmark er det et krav, at bilen bliver skrottet på en miljømæssig forsvarlig måde.
Skrotpræmien er et kontantbeløb, du får udbetalt, når du har skrottet din bil på forsvarlig vis. Grunden til skrotpræmien overhovedet eksisterer er netop for at sikre, at bilejere skiller sig af med deres gamle bil på en måde, som belaster miljøet mindst muligt.
Derfor er det et krav for at få udbetalt skrotpræmien, at du benytter en miljøgodkendt autoophugger. Denne sørger for, at alle de dele, som kan genbruges eller genanvendes kommer videre i systemet, og at miljøskadelige materialer bliver bortskaffet på den rigtige måde.
Skrotpræmien bliver fastlagt af myndighederne og i 2023 får du 2.200 kr. for din benzinbil. Det gælder uanset bilens stand, og alder, når blot din bil er afmeldt efter 31. marts år 2000.
Derudover er det således, at du kun får en skrotpræmie for personbiler. Det vil sige, at din bil kun må have plads til i alt ni personer og veje op til 3.500 kg.
Så længe din benzinbil lever op til disse regler, og du i øvrigt er den sidst registrerede ejer af bilen, får du 2.200 kr. udbetalt, når du har fået skrottet din bil hos en godkendt autoophugger.
Nogle autoophuggere er villige til at betale mere end standard-beløbet for din skrotbil.
Når du skal skille dig af med din benzinbil, begynder processen online. Skrotningsordningen er nemlig blevet digitaliseret, og det betyder, at ansøgningen om skrotning sker via en webportal, og at udbetalingen af skrotpræmien foregår direkte til din NEMkonto.
Processen med at skrotte bilen på en forsvarlig måde tager tid og kræver specialudstyr. Det er normalt noget, som koster penge, men hvis du bruger den rigtige autoophugger, slipper du for at betale.
Bilimportører og bilproducenter er underlagt det, der hedder “producentansvar”. Det betyder, at de er ansvarlige for at sikre, at bilejere kan skille sig af med udtjente biler på en forsvarlig måde, uden det belaster bilejerne økonomisk.
Derfor kan du aflevere din bil og få den skrottet gratis, hvis du benytter dig af godkendte autoophuggere som har indgået en aftale med bilimportørerne. Benytter du én af disse autoophuggere er det altid gratis at få bilen skrottet uanset bilens stand og alder – også selvom den er afmeldt før år 2000.
Du finder en autoophugger, som er miljøgodkendt og som indgår i producentordningen her
Når du sender din bil til skrot, skal du også afmelde bilen, eller rettere: Du skal afmelde nummerpladen.
Du kan afmelde din benzinbil på to måder:
Selve afmeldingen sker ved, at du rent fysisk afleverer nummerpladerne og får afmeldt bilen i Motorregistret. Derfor er der mange, som vælger at få bilen afmeldt samtidig med, at de afleverer bilen til skrotning.
LÆS OGSÅ | Sådan afmelder du en bil og dens nummerplade
Autoophuggeren tager nummerpladerne af og kan kontakte en nummerpladeoperatør for at få bilen afmeldt. På den måde slipper du for at skulle foretage dig noget.
Nummerpladeoperatørerne fastsætter imidlertid selv prisen for at afmelde bilen, så det er en god idé at forhøre dig om prisen, inden du vælger denne løsning.
Vælger du at afmelde bilen hos en af Motorregistrets ekspeditioner, koster det kun 60 kr. Til gengæld kræver det formentlig lidt mere transporttid at afmelde bilen, da disse kontorer kun findes fire steder i landet.
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.